Du er her: >

Døden er ikke længere tabu

17. august 2010
Hospicer har nedbrudt tabu om døden
Døden er ikke længere tabu i de små hjem. Det oplever både bedemænd og Landsforeningen Liv & Død.
- Tidligere blev døden nærmest opfattet som ”den forbudte død”, hvor børn slet ikke måtte se afdøde. I dag er man blevet mere åbne og delagtiggørende i forhold til døden, siger Axel Jørgensen fra Danske Bedemænd til Politiken.
Fra sekretariatschef Kirsten Søndergaard i Landsforeningen Liv & Død lyder forklaringen:
- De seneste mange år er det også blevet muligt at komme på hospice og få en god pleje i den sidste tid. Det har formentlig også været med til at nedbryde tabuet.
Sociolog og centerleder hos Palliativt Videncenter, Helle Timm, henviser til medierne som en del af årsagen til, at døden i dag er mindre tabu:
- I dag har man ansvaret for sit eget gode liv, og når der samtidig bliver mere fokus på døden, så bliver det at arrangere sin egen død også en del af det gode liv, siger hun.

BLIV FRIVILLIG
Der er altid brug for flere frivillige inden for hospice bevægelsen. Det kan være i Hospice Forum Danmark, på et Hospice eller i en støtteforening. Læs mere her >
hf_billede_hojre
Nyheder
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere