Du er her: >

Lindring betaler sig

12. september 2010
Hospicer og palliative teams er en samfundsøkonomisk gevinst, viser undersøgelse.
Der er markant forskel på livskvalitet og levetid for kræftsyge, hvis der sættes ind med en palliativ indsats tidligt i forløbet.
Det viser en ny amerikansk undersøgelse, offentliggjort i The New England Journal of Medicine, fortæller Hanne Thomsen i læserbrev i Kristeligt Dagblad. Hanne Thomsen er generalsekretær ved Den Danske Diakonissestiftelse.
- Ikke nok med det så viser andre amerikanske undersøgelser, at palliation er godt for den samfundsøkonomiske bundlinje, fordi det blandt andet er med til at forebygge akutte indlæggelser, siger hun.
Hun slår til lyd for, at den palliative indsats øges, så Danmark bliver et bedre land at dø i. Og her skal lindring ind på skoleskemaet for sygeplejersker og læger, mener hun:
- Når vi i Danmark vil være et bedre sted at dø, så handler det ikke blot om udbygning af de palliative tilbud, som det sker i øjeblikket med egentlige hospicepladser og udbygning af palliative pladser i tilknytning til de store hospitaler eller om ansvarsfordeling af den palliative indsats mellem kommuner og regioner.
- Det handler også om uddannelse, om et bredere syn på døden og om et nyt samspil både økonomisk og praktisk mellem dem, der har ansvar for døende. Desuden er det nødvendigt med et bredere perspektiv på begrebet døende, siger hun.

BLIV FRIVILLIG
Der er altid brug for flere frivillige inden for hospice bevægelsen. Det kan være i Hospice Forum Danmark, på et Hospice eller i en støtteforening. Læs mere her >
hf_billede_hojre
Nyheder
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere