Du er her: >

Ny bog skal lære børn om døden

28. oktober 2010
Psykolog mener en konkret tilgang til døden er positiv
Ligegyldigt hvordan mennesker dør, er det ofte svært for voksne at tale med børn om det. Derfor har forfatteren til bogen, Gunnar Wille, forsøgt at hjælpe gennem bogen 'Dør – En lille bog om døden', som netop er udkommet.
En konkret tilgang til døden er godt, vurderer psykolog og lektor Grethe Kragh-Müller fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. Men hun mener også, at der er grænser for, hvad voksne skal involvere børn i, når et menneske dør, skriver 24timer:
- Voksne skal være forsigtige med at fortælle børn yngre end skolealderen for meget for tidligt. Det kan skabe angst og tanker, som børnene ikke havde behøvet at slås med på det tidspunkt i deres liv, siger Grethe Kragh-Müller.
Hun anbefaler for eksempel, at børn skal være mindst fem år, før de kommer med til begravelser og ser døde personer. Men det afhænger af børnenes udviklingsniveau, og hvad de selv efterspørger.
- Lyt til børnenes spørgsmål og behov. Hvis de selv udtrykker et ønske om at komme med til begravelsen, kan det være en god idé, tilføjer hun.


BLIV FRIVILLIG
Der er altid brug for flere frivillige inden for hospice bevægelsen. Det kan være i Hospice Forum Danmark, på et Hospice eller i en støtteforening. Læs mere her >
hf_billede_hojre
Nyheder
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere