Du er her: >

Danskerne får ikke den død, de ønsker

18. februar 2011
Døende vil dø hjemme, men ender på hospitalet.
De vil gerne dø hjemme, men ender på hospitalet. Det viser ny forskning blandt døende patienter, skriver Kristeligt Dagblad.
Læge Trine Brogaard har i en ph.d.-afhandling på Aarhus Universitet fulgt en gruppe døende kræftpatienter, hvor 70 procent gerne ville dø hjemme. Men under halvdelen fik ønsket opfyldt. En af årsagerne er en uklar ansvarsfordeling mellem hospital, praktiserende læge og hjemmeplejen:
- Man får ikke aftalt ordentligt, hvem der har ansvaret for patienten. I sidste ende føler patienterne sig fortabte og forvirrede og ved ikke, hvor de skal henvende sig med hvilke problemer, og så ender det med en hospitalsindlæggelse, siger Trine Brogaard.
Hun mener derfor, at den palliative indsats skal styrkes i hjemmet.
- Ansvaret skal placeres mere tydeligt, og hjemmeplejen og den praktiserede læge skal involveres tidligere. Og man skal tale med patienterne om deres ønsker i ordentlig tid, siger hun.
Ulla Astmann (S) er formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner. Hun mener ikke, døende bør være på hospitalet, hvis de har andre ønsker:
- Når jeg hører de her tal, er der da noget, der siger mig, at tilbuddene til døende i eget hjem ikke er gode nok. Hvis det er i hjemmet, man ønsker at tilbringe sin sidste tid, skal vi sørge for at stille op med det nødvendige, siger hun.


BLIV FRIVILLIG
Der er altid brug for flere frivillige inden for hospice bevægelsen. Det kan være i Hospice Forum Danmark, på et Hospice eller i en støtteforening. Læs mere her >
hf_billede_hojre
Nyheder
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere