Du er her: >

Behov for dobbelt så mange hospicepladser

26. februar 2011
Flere senge nødvendige for at hjælpe alle døende
Vi skal have dobbelt så mange hospicepladser, så også andre døende end kræftpatienter kan få adgang til specialiseret pleje. Sådan lyder internationale anbefalinger. Danske eksperter er enige, skriver Kristeligt Dagblad.
Som det er i dag, modtager landets 17 hospicer stort set kun kræftpatienter. Men:
- Jeg har længe undret mig over, hvorfor det er vigtigt, at netop de kræftsyge bliver plejet og passet og kommer til at dø værdigt på hospice. Hvad med alle andre svært lidende patienter? Døende med for eksempel lungesygdomme og sklerose får slet ikke den her opmærksomhed, siger Susan Rydahl Hansen til avisen. Hun er forskningsleder ved forskningsenheden for klinisk sygepleje på Bispebjerg Hospital, som forsker i pleje af patienter med kroniske lungesydomme
Centerleder på Palliativt Videnscenter, Helle Timm, er enig:.
- Kriterierne for at visitere patienter til hospice kan lige så vel gælde for andre patientgrupper, men det er traditionelt kræftpatienter, der optager pladserne. Og der er ikke nogen gode argumenter for, at det er sådan, siger Helle Timm.
I 2014 er antallet af hospicepladser i Danmark oppe på 250. Men hvis man skal inddrage andre patientgrupper, bliver der behov for dobbelt så mange hospicepladser i Danmark, anslår Hospice Forum Danmark, med henvisning til helt nye europæiske anbefalinger på området fra EAPC – det europæiske selskab for palliation: - Den fantastiske kvalitet, der er på et hospice, skal flere have del i. Og mennesker, som lider af for eksempel KOL eller hjertekarsygdomme, kan jo have behov for netop den specialiserede tværfaglige indsats, man kan give på et hospice, siger formand for Hospice Forum Danmark, Tove Videbæk, til Kristeligt Dagblad.


BLIV FRIVILLIG
Der er altid brug for flere frivillige inden for hospice bevægelsen. Det kan være i Hospice Forum Danmark, på et Hospice eller i en støtteforening. Læs mere her >
hf_billede_hojre
Nyheder
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere