Du er her: >

Hjernekræft rammer ægtefællen hårdt

23. september 2011
Det giver særlige udfordringer, når ens ægtefælle rammes af hjernekræft.

Det giver særlige udfordringer, når ens ægtefælle rammes af hjernekræft.

Hjernekræft giver ikke samme håb for overlevelse, som mange andre kræftsygdomme. Det er desuden en sygdom, der giver mange komplekse svækkelser. Ikke bare fysisk, men også mentalt. Og det går hårdt ud over den syges ægtefælle, viser en ny undersøgelse.
- Når den syge får mentale handicaps, oplever ægtefællen, at sygdommen får betydning for deres kærlighedsrelation, fordi de oplever mindre empati, intimitet og kommunikation i deres parforhold. De pårørende må forholde sig til, at døden bliver nærværende i deres dagligliv samtidig med, at flere af dem bliver omsorgsgivere for deres ægtefælle. Det er en meget stor belastning af deres dagligliv, siger sygeplejerske Karina Madsen, der med støtte fra Kræftens Bekæmpelse har skrevet ph.d. om at være pårørende til en ægtefælle med hjernekræft.
I alt 11 pårørende er blevet interviewet over tre gange, om hvordan ægtefællens sygdom griber ind i deres dagligliv, skriver Cancer.dk.
- Udover at flere pårørende får massive plejeopgaver i forhold til ægtefællen, oplever den pårørende også at skulle overtage mange af de praktiske opgaver i hjemmet. Det kan være svært at overtage opgaver, som ægtefællen før varetog, hvordan man gør, siger Karina Madsen.
Der er med andre ord brug for Aflastningstjeneste. Og det tilbyder frivillige ved flere hospicer.


BLIV FRIVILLIG
Der er altid brug for flere frivillige inden for hospice bevægelsen. Det kan være i Hospice Forum Danmark, på et Hospice eller i en støtteforening. Læs mere her >
hf_billede_hojre
Nyheder
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere