Du er her: >

Døende fortryder intet, mener danske sygeplejersker

11. februar 2012
Rita Nielsen kan ikke genkende resultater af australsk undersøgelse.
Rita Nielsen kan ikke genkende resultater af australsk undersøgelse.

Det siges, at døende mennesker får en klarhed, når de ligger på det yderste. En klarhed, der indebærer et tilbageblik på det levede liv, hvor plusser og minusser naturligt nok gøres op.
Det bekræfter en australsk undersøgelse, der hæfter sig ved, at døende ønsker de havde levet livet i stedet for at arbejde så meget.
Klinisk sygeplejespecialist Rita Nielsen fra Diakonissestiftelsens Hospice på Frederiksberg kan imidlertid slet ikke kende fortrydelserne fra sit mangeårige arbejde med døende patienter:
- Mennesker fortryder generelt ikke på dødslejet. De fleste siger, at det har været et liv på godt og ondt, men i det ligger der ingen reelle fortrydelser, siger Rita Nielsen til TV2 Go.
Hun forklarer, at der hos nogle patienter kan ligge noget ubearbejdet skyld, som kan give anledning til en form for fortrydelse:
- De døende er som regel tilfredse med deres liv. Ligger der noget skyld og tynger, så er det altid i forhold til de nære relationer.
Sygeplejerske og master i humanistisk palliation Lisbeth Halager fra KamillianerGaardens Hospice i Aalborg bakker Rita Nielsen op:
- Normalt lever vi mennesker med et stort fokus på fremtiden, men når fremtiden pludselig bliver kort, så ser vi i stedet tilbage. Livet bliver gjort op, men som regel har de døende fokus på det, der har været godt i deres liv, siger hun til TV2 Go.

BLIV FRIVILLIG
Der er altid brug for flere frivillige inden for hospice bevægelsen. Det kan være i Hospice Forum Danmark, på et Hospice eller i en støtteforening. Læs mere her >
hf_billede_hojre
Nyheder
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere