Du er her: >
Lærerigt at drive hospice på et hospital
05-11-2015 kl. 19:00


Den 1. juni røg Hospice Sydvestjylland på hospitalet. Det blev en stor omvæltning for både personale, frivillige, patienter og pårørende. Men ikke mere, end at alle føler, at den særlige ”hospiceånd” er flyttet med. Der er endda visse fordele ved midlertidigt at drive hospice som hospitalsafdeling, og hospitalet har også haft gavn af at have et hospice på besøg.

Men den 1. november var det slut. Da rykkede hospice tilbage i de vante bygninger, der er renoverede med mere luft, lys og plads.


Alle har eneværelser

Vi besøger Hospice Sydvestjylland, mens de stadig er ”indlagte” på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. Fra hovedindgangen tager vi elevatoren op til 4. sal, hvor et hyggehjørne foran indgangen fortæller, at vi er på vej ind i en afdeling, der er noget for sig selv.


Hospicechef Ragnhild Rabjerg byder indenfor og guider til rum efter rum fra hospitalsgangen, hvor der er kunst på væggene, blomsterkrukker, dekorationer, musikinstrumenter og små hyggehjørner.


- Vi har stort set kunnet flytte alle vores funktioner med herover, fortæller hospicechefen og forklarer, at alle patienterne har fået eneværelser og at alt møblement og al udsmykning er flyttet med.


- Patienterne siger, at vi også har flyttet den særlige hospiceånd med herover. Det er vi rigtigt glade for, smiler hun.


Har taget alle værdierne med


Hvordan mærker de hospiceånden?

- De mærker den, fordi, personalet er dem, de er. Patienterne oplever nærvær. Og vi har meget klaverspil. Det giver en god stemning. Og patientstuer og gæsteværelser er gjort hyggelige ved dels at blive malet og dels ved at dække de grimme aggregater af, som normalt fylder på en patientstue på et sygehus. Vi har også trådløst internet!


Vi møder frivilligkoordinator Ingrid Bang, som leder de 50 frivillige, der er tilknyttet hospice. De er stort set alle sammen fulgt med over på sygehuset.

- Vi har taget alle værdier med os – helt fra træerne, hyggekrogene, blomsterdekorationerne og helt ind på stuerne. Også i overført betydning. Værdierne er de samme, uanset hvordan de fysiske rammer ser ud. Når alle nye patienter modtages med en bakke, der er anrettet med små lækre portioner og pyntet med blomster, føler de sig velkomne. Imødekommenheden fra personale og frivillige betyder mere, end om væggen nu er hvid eller grøn!


Savner sansehaven – nyder udsigten

Vi møder også sygeplejerske Susanne Magnussen, som bekræfter, at det er lykkedes at få hospicet til at fungere godt i de nye hospitalsomgivelser. Men der er også udfordringer, pointerer hun:

- I sommer manglede vi at kunne komme ud. På hospice har vi jo en dejlig terrasse og en lille sansehave, hvor vi kan køre patienterne ud. Til gengæld har vi nydt nogle fantastiske solnedgange og at kunne kaste et blik ud over Esbjerg Havn fra 4. sal. Så kan vi jo snakke om det med patienterne.


Hvordan er det for jer som personale?

- En del af os er jo nærmest vokset op med sygehuskulturen og har skullet omstille os til at blive hospicesygeplejersker. Jeg kan for min egen del mærke, at jeg nemt kommer til at genoptage sygehuskulturen ved at være her. Snakker ude på gangene, glemmer at lukke dørene og lader hjælpemidlerne stå hist og pist. Man kommer nemt til at adoptere uroen fra sygehuset. Og så har vi jo klokkesystemet, hvor klokkerne ringer ude på gangen, når en patient kalder på en sygeplejerske. På hospice går kaldet direkte til sygeplejerskens mobiltelefon.


Ikke grine på gangene!

Frivilligkoordinator Ingrid Bang har ikke kunnet undgå at lægge mærke til larmen fra klokkerne:

- Lyden fra patientkald er tydelige på gangen, jeg kan også høre, når der går nogen forbi med sko, der støjer og når der kommer en tom tøjvogn raslende ned igennem gangen.  Nu har jeg mærket på min egen krop, hvad det vil sige at være patient!


- Jeg er opmærksom på ikke at snakke på gangene. Det larmer også, når man slår et stort skvaldergrin op. Det er da festligt, men det gør også, at andre tænker: ”Nå, nu er jeg da helt udenfor!”


Men der er også fordele ved, at administrationen ligger på samme etage som patientstuerne:

- Det er så hyggeligt, at frivillige står lige ved siden af mit kontor og ordner blomster og dekorationer. Før stod de nede i kælderen. Nu spredes duften ud fra rummet og det er også dér, gæsterne kommer og henter vaser.


- Men den største udfordring er køkkenfaciliteterne, hvor sygeplejerskerne skal hente maden i produktionskøkkenet, fordi de frivillige ikke kan komme der. Men på hospice er der et hyggeligt køkkenalrum, hvor frivillige varmer og anretter maden.


Sygehusafdelinger kopierer idéer fra hospice

Har I også påvirket sygehuset, mens I har været her?

- Ind imellem sætter vores musikterapeut sig ved klaveret nede i centralsygehusets store hall. Det letter virkelig stemningen blandt alle, som sidder og venter på en aftale, på resultaterne af en prøve, eller på en taxa, som skal køre dem hjem, fortæller Ragnhild Rabjerg og fortsætter:

- Vi har haft mange af de andre sygehusafdelinger oppe og se, hvordan vi har indrettet os med hyggekroge og store naturfotografier på væggene. Og den palliative afdeling har allerede kopieret nogle af idéerne.


Kan palliative afdelinger lære af jeres erfaringer efter ophold her på sygehuset?

 - Det tror jeg! Alene udsmykningen. Allerede ved indgangen til afdelingen bliver besøgende budt velkommen af stole og planter. Og når vores musikterapeut spiller en halv time i sygehusets ankomsthal, siger folk: Det er et helt andet hus at komme ind i!


Arrangementerne på afdelingen har været lige så succesfulde som dem, der blev holdt på hospice, fortæller hun:

- For nylig havde vi ålegilde, og det blev en vældig succes. Vi var 35 i patientcaféen.


Mere plads, mere luft

Selv om de fem måneders ophold på sygehuset er gået fint, glæder personalet sig til at vende tilbage til egne nyrenoverede lokaler.


- Vi får mere plads, mere luft, mindre lyd, fortæller hospicechef Ragnhild Rabjerg. - Patientstuerne bliver større, og syv ud af 12 stuer får tilstødende rum med en sovesofa, hvor pårørende kan overnatte. Før havde vi 12 familier på én etage, nu får vi syv familier på den ene og fem på den anden. Luftskiftet bliver simpelthen bedre. Og vi får bedre faciliteter til bibliotek og undervisning.


Men der er også noget, hun vil savne fra sygehuset:

- Fordelen ved at være på sygehuset er, at patienterne har meget nemt ved at komme her. Det er også nemt, hvis en af vore patienter skal have foretaget en blodprøve eller en mindre undersøgelse. Så kan vi bruge sygehusets faciliteter og køre ind på stuen med apparaturet.


Det er dog ikke det store problem, når hospicet tager egne lokaler i brug igen. Hospice Sydvestjylland ligger kun 100 meter fra sygehuset. Der er en læge fra det palliative team på hospice 6 timer om dagen, fem dage om ugen.


- Vi har adgang til fire læger døgnet rundt og i weekenderne. De har roen over sig og de kender patienterne, fortæller hospicechefen.

Hospice Sydvestjylland modtager 180 patienter årligt. 90 procent af patienterne kommer fra sygehusene.



BLIV FRIVILLIG
Der er altid brug for flere frivillige inden for hospice bevægelsen. Det kan være i Hospice Forum Danmark, på et Hospice eller i en støtteforening. Læs mere her >
hf_billede_hojre
Nyheder
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere