Du er her: >
Tilbage
Tro, håb og kærlighed
42-årige Lone har levet med uhelbredelig brystkræft i knap seks år. Mellem
fødslerne af sine to yngste sønner mærker hun for første gang noget i det
venstre bryst, der føles forkert. Hun går til læge og bliver ultralydsscannet,
men der er ikke noget at se. Senere, mens den yngste søn bliver ammet,
opstår der en mærkelig fortykket følelse i brystet, og Lone går til læge igen.
Denne gang bliver hun sendt hjem efter en kort undersøgelse og bedt om
at komme tilbage, hvis der stadig er noget, når hun er færdig med at amme.
Nogle uger efter er der en tydeligt mærkbar knude i brystet, og nu kommer
de rette undersøgelser endelig i gang. Lone bliver diagnosticeret med
brystkræft. I den tid, der går mellem de indledende undersøgelser og den
planlagte operation, hvor hun skulle have fjernet brystet, spreder kræften
sig, og lægerne vælger at aflyse operationen. Helbredelse er udelukket.
Dette er historien om, hvad tro, håb og kærlighed betyder for et menneske
med en livstruende sygdom.
Troen på, at det nytter at kæmpe, og troen på en magt uden for en selv.
Håbet om at se sine børn vokse op og håbet om, at der en dag kommer en
kur. Og kærligheden til og fra ens familie – den betyder alt.
Bogen er baseret på samtaler med Lone Nørgaard Jensen og perspektiverende
interviews med provst Esben Andersen, overlæge Troels Tei og
Lones mand Stig Jensen.
Forfatter: Birgit Juel Martinsen
Forlag: Unitas Forlag
ISBN: 9788775178995
Udgivelsesår: 2011
Læs mere på forlagets hjemmeside

BLIV FRIVILLIG
Der er altid brug for flere frivillige inden for hospice bevægelsen. Det kan være i Hospice Forum Danmark, på et Hospice eller i en støtteforening. Læs mere her >
hf_billede_hojre
Nyheder
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere