BLIV STØTTEMEDLEM
Støt os med dit medlemsskab og hjælp os med arbejdet for at alle med livstruende sygdomme får mulighed for at komme på hospice.

Hospice Forum Danmark er en landsdækkende interesseorganisation for hospicesagen

Organisationen er stiftet i Odense d. 15. september 2001 af aktive hospice-støtteforeninger i hele landet for at få et fælles talerør for hospicesagen i Danmark. 

Organisationen arbejder for udbredelse af hospicetanken og for at alle mennesker med livstruende sygdomme og deres pårørende skal have adgang til den rette omsorg og støtte, når de har behov for det, uanset hvor de befinder sig.


I videoen kan du høre Landsformand, Olav Nørgaard fortælle om Hospice Forum Danmark.


Hospicefilosofien

Han fortæller om, hvordan der med hospicefilosofien sættes fokus på, hvordan hvert enkelt meneske har betydning simpelthen fordi, de hver især er den, de er. Og at de har denne betydning helt til det sidste - derfor er det med hospicefilosofien vigtigt at skabe de bedste rammer for, at livet kan leves lige til det sidste. 


Sådanne rammer har et hospice - de har rammerne til at lindre komplekse smerter hos den døende, men de har samtidig også fokus på at tage hånd om de pårørende under forløbet. 


Vores fokusområder

Med hospicefilosofien som ledetråd arbejder Hospice Forum Danmark med en række mærkesager, som du kan læse meget mere om på den del af hjemmesiden, der hedder "vores fokus".

Det er bl.a. arbejdet omkring at sikre lige vilkår for børn og voksne, så børn med livstruende sygdomme også kan få adgang til den lindring, aflastning og omsorg på et børnehospice, som både børnene og deres familier har brug for.


Det er også et arbejde for at bryde tabuet omkring døden, så det der i forvejen er en svær situation, kan blive bare en smule lettere at bære, hvis man kan tale med andre om det. Samtaler som kan være hjælpsomme både for den døende og for de pårørende, der står overfor at skulle miste en nærtstående.


Endeligt fortæller landsformanden om den del af Hospice Forum Danmarks arbejde, der handler om at udvikle og understøtte den frivillige indsats på hospice i hele landet. Her arbejder vi blandt andet med et årligt seminar for frivillige, hvor de kan mødes på tværs for at hente ny inspiration og dele erfaringer med hinanden og et årligt kursus for frivilligkoordinatorerne, hvor der er fokus på faglighed og sparring til de opgaver, koordinatorerne står med.


 BLIV MEDLEM  STØT HOSPICESAGEN


Fortæl om Hospice Forum Danmark

Hvis du vil være med til at fortælle andre om Hospice Forum Danmark og vores arbejde, så har vi lavet en præsentation af organisationen og vores arbejde på et info-ark, som du er velkommen til at downloade og give videre.


Det formelle

Du kan læse Hospice Forum Danmarks vedtægter pr. 25. april 2015 og finde ud af mere om det rent formelle i organisationen.


Du kan finde referaterne fra generalforsamlinger i organisationen på siden Årsmøder og generalforsamlinger.

Samme sted finder du også under hvert årsmøde godkendte regnskaber.




luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere