Her på siden har vi samlet svar på en række af de spørgsmål,
som vi ofte bliver stillet i sekretariatet.
Her på siden har vi samlet alle svarene til de oftest stillede spørgsmål.
Du kan finde svar på spørgsmål vedrørende en plads på hospice, ventetider på hospicer og prisen for at komme på et hospice.
Hvis du ønsker svar på nogle mere specifikke spørgsmål, kan du klikke dig videre rundt i menuen.
Hvordan er det at være patient på et hospice?
Her kan du læse mere omkring, hvordan det er at være på hospice, og hvilke ydelser man kan forvente som patient.
Du kan få svar på nogle af de mere basale ting. Eksempelvis om der er mulighed for at anvende et køkken under indlæggelse, hvis man ønsker at lave egen mad med sine pårørende. Eller hvorvidt man skal melde flytning til folkeregistret, når man bliver indlagt på et hospice.
På langt de fleste af de danske hospicer er der et køkken, som kan anvendes sammen med de pårørende, på denne måde kan man sammen lave livretter eller hvad man nu har lyst til.
Det kan dog variere en smule fra hospice til hospice, så det altid en god idé at kontakte det enkelte hospice og forhøre sig.
Når man bliver indlagt på et hospice, er det fordi man er uhelbredeligt syg og døende. I dette tilfælde vil man kunne få en masse lindring, pleje og omsorg og på denne måde få den bedste tid på et hospice.
Der bliver taget udgangspunkt i den enkelte patients ønsker og behov, så de får den bedst mulige behandling.
Her kan du læse mere omkring det at være pårørende til en på hospice og hvilke muligheder du som pårørende har for at få hjælp.
Du kan f.eks. få svar på, om det er muligt at få psykologhjælp? Er der besøgstider på et hospice osv.?
Disse spørgsmål kan være svære at overskue, når man, som pårørende, har en af sine nære indlagt på hospice. Derfor har vi gjort svarene enkle og let tilgængelige på denne side.
På alle hospicer er der stort behov for frivilligt arbejde. En indsats der kan være med til at gøre hverdagen bedre for alle indlagte og deres pårørende.
Her kan du læse om, hvad du kan gøre, hvis du ønsker at være frivillig på hospice. Ligeledes vil siden give et indblik i, hvilke opgaver du typisk vil blive tildelt som frivillig på et hospice. Yderligere kan du læse et interview med en frivillig.
1. At jeg, blot ved at være der, kan glæde andre, i en svær tid.
2. At jeg får brugt mine medmenneskelige ressourcer og får lov at igangsætte aktiviteter som giver mening.
3. At jeg er sammen med andre, både fagpersoner og frivillige, som bidrager til en god hverdag for patienter og pårørende.
Det er forskelligt fra hospice til hospice, hvor mange frivillige, der er brug for og hvordan man rekrutterer sine frivillige.
De fleste steder er der en frivilligkoordinator, som du kan kontakte for at høre mere om, hvordan de gør lige der, hvor du gerne vil være frivillig. Du kan som oftest også læse mere om, hvad det vil sige at være frivillig på stedet ved at kigge på de enkelte hospicers hjemmesider.
Du finder en oversigt over landets hospicer med links til hjemmesider og kontaktoplysninger her
Som frivillig på et hospice, skal man have lysten og interessen for at hjælpe patienter og deres pårørende, med at udnytte deres tid på hospicet og få en god oplevelse ud af deres ophold.
At være frivillig på et hospice, ville indebærer at man b.la. deltager i ting som: aflastning af pårørende, besøgstjenester, musik på hospice, sorggruppe, vågetjeneste osv.
På et hospice er der ansat en lang række forskellige faggrupper.
Her har du mulighed for at læse svarene på en række interviews, hvor forskellige fagpersoner har svaret. Dette vil give et indblik i, hvordan det er at være ansat på et hospice.
Du kan holde dig orienteret om aktuelle stillingsopslag fra hospicerne på siden her eller konsultere de enkelte hospicers lokale hjemmesider. Endeligt kan du forsøge at sende en uopfordret ansøgning til det hospice, som du søger ansættelse hos. Du kan finde en oversigt over kontaktoplysninger og hjemmeside adresser her.
Det er lidt forskelligt på de enkelte hospicer, hvilke faggrupper og hvor mange ansatte der er på hospicet. Men på størstedelen af alle hospicer er der tilknyttet en lang række faggrupperinger. I dagligdagen på et hospice, vil man have tæt kontakt til læger og sygeplejersker, der giver en den nødvendige hjælp og styrer patienternes behandling. Udover dette vil der også være fysioterapeuter/ergoterapeuter der vil hjælpe med at øge livskvaliteten, det kan være i form af at lindre en bestemt problematik eller andre tilfælde for at skabe en kropsoplevelse, dette kan ske gennem b.la. massage.
At være på hospice som enten patient eller pårørende, kan skabe en lang række af vanskelige problematikker, som kan være svære at sætte ord og følelser på, der er derfor tilknyttet en psykolog man kan tale med.
I den sidste tid kan det yderligere være svært at håndtere de svære følelser og spørgsmål, som kan trænge sig på, der er derfor tilknyttet en præst til et hospice, som kan hjælpe en med at få svar på spørgsmål, man ikke kan snakke med andre om.
Overordnet er der mange forskellige faggrupper ansat på et hospice for at yde den bedste pleje for patienter og pårørende.
Specialiseret palliation kræver en tværfaglig indsats, og derfor har landets hospicer en bred vifte af ansatte.
Læger
Sygeplejersker
Ledelse
Fysioterapeut / ergoterapeut
Psykolog
Socialrådgiver
Hospicepræst
Kok / ernæringsassistenter
Rengøringsassistenter
Servicetekniker
Frivillig koordinator
Børnehospice er stadig forholdvist nyt i Danmark – det første af slagsen åbnede dørene i november 2015. Vi stilles derfor en lang række spørgsmål omkring børnehospice og hvad der er særligt ved dem.
Vi har her på siden forsøgt at samle nogle af de mange spørgsmål og svar, så du kan blive klogere på, hvad forskellen er på hospice for børn og hospice for voksne. Hvor mange børnehospicer, der er i Danmark? Og hvad et børnehospice er for en størrelse?
Betegnelsen ”børnehospice” dækker over et aflastningssted for familier med børn med livstruende sygdomme, samt hospice-pladser. På et børnehospice kombineres behandling på højt niveau med en indretning der giver mulighed for livsudfoldelse og et så normalt familieliv som muligt. Der er plads til hele familien og mulighed for samvær, leg, tumlen, hygge, fodbold og andre aktiviteter indendørs og udendørs. På et børnehospice vil der samtidig være støtte og omsorg til forældre og søskende.
Den helt store forskel der er på et børnehospice fremfor et voksen hospice, er procentdelen der bliver udskrevet igen. På et voksenhospice er der op imod 10-20% der bliver udskrevet igen, hvorimod på et børnehospice er procentdelen helt oppe på 80%.
Udover dette, bliver man på et børnehospice indskrevet sammen med hele sin familie, og ikke kun en enkelt pårørende, man bor altså sammen som familie på hospicet.
Der findes to børnehospicer i Danmark: Lukashuset i Hellerup ved København og Strandbakkehuset i Rønde på Djursland.
I alt har Lukashuset plads til 4 patienter ad gangen sammen med deres familier.
Strandbakkehuset har ligeledes plads til 4 patienter ad gangen sammen med deres familier.
Skoleelever/ studerende vil kunne finde svar på nogle af de mest grundlæggende ting på denne side. En indsigt, der er relevant, hvis du skriver en skoleopgave omkring hospice og derfor har nogle spørgsmål.
Hvis ikke du finder svarene på lige de spørgsmål, du vil have besvaret til din opgave, kan du prøve at klikke dig rundt i de andre kategorier i menuen og se, om du der finder de relevante oplysninger.
I kategorien “Ansat på hospice” har vi bedt en række ansatte på hospice om at svare på nogle spørgsmål omkring, hvad de laver og hvordan det er at arbejde på et hospice.
Hospicefilosofien er ikke forenelig med aktiv dødshjælp. Hospicerne er netop et godt alternativ til aktiv dødshjælp. Et ophold på hospice skal bidrage til at gøre den sidste tid til en leveværdig tid. De giver aktiv livshjælp indtil døden.
Hospicetanken er ikke ny. Ordet hospice betyder herberg og stammer helt tilbage fra Middelalderen, hvor man oprettede hospicer til at tage sig afsyge, døende og vejfarende. De syge blev indlagt på en plejeafdeling, mens de døende og de vejfarende delte lokaler. Baggrunden for denen opdeling var, at den døende også blev opfattet som rejsende; en rejsende på vej til Guds rige.
Den moderne hospicebevægelse og dermed den slags hospicer, som vi kender i dag, startede i London. Her oprettede Dame Cicely Saunders i 1967 St. Christopher’s Hospice.
Du kan læse mere om Cicely Saunders og baggrunden for, at hun oprettede det første moderne hospice i et interview med hende, som Kristeligt Dagblad lavede i 2004. Cecily Saunders døede i 2005. Find interviewet her
Magasinet Euroman har også lavet et interview med Steffen Alf Pedersen, der fortæller om sit arbejde som sygeplejerske på Sankt Lukas Hospice i Hellerup. Den historie kan du læse ved at klikke her.
Du kan høre en podcast, der varer 30 min, hvor en sygeplejerske og en socialrådgiver fra Anker Fjord Hospice fortæller om, hvordan deres arbejde giver mening. Find podcasten her
Det kan der være flere forskellige grunde til:
– Det kan være ønsket om at afslutte livet på et hospice fremfor fx på sygehuset
– Det kan være ønsket om en bedre livskvalitet i den sidste tid fx ved at få lindret plagsomme symptomer (det kan være både fysiske, psykiske, sociale og åndelige)
Kategorien “Generelt om hospice” svarer på en række af de helt overordnede spørgsmål, vi bliver stillet. Det kan være: “Hvad koster det at komme på hospice?”, “Hvordan kommer man på hospice?” eller “Hvor mange år har der været hospice i Danmark?”.
Vi bliver mere målrettet i kategorierne ”Patient på et hospice”, der henvender sig til patienter eller i kategorien “Pårørende til en på hospice”, der svarer på en række af de helt praktiske spørgsmål pårørende kan have , når en af deres nære er indlagt. For begges vedkommende kan vi med det samme sige, at der kan være mange flere mere specifikke spørgsmål, hvor svarene vil variere fra hospice til hospice – og hvor vi derfor må henvise til de enkelte hospicer.
