Frivillige filosoferede i Vejle

Man skal turde undre sig. Tænke lidt på forkant. Så kan man tage kloge beslutninger. Det lærte godt 100 frivillige fra danske hospicer i lørdags.

Der var latter og lytten, tavshed og spørgelyst, og tilegnelse af en masse ny viden, da godt 100 frivillige fra hospice-verdenen deltog i en frivillighedsdag i Vejle den 6. marts. Hospice Forum Danmark stod bag arrangementet i Bygningen i Vejle, og landsformand Tove Videbæk var med:
- Vi ønsker at være et inspirationsforum for de mange frivillige i bestyrelser, støtteforeninger, besøgs- og aflastningstjenester og på hospicer rundt omkring i Danmark. Derfor er det vigtigt at lytte til de frivilliges behov og derfor er jeg med i dag, siger hun.
- Vi har spurgt frivillighedskoordinatorerne på hospicer om, hvad de frivillige har brug for, og det er bl.a. arrangementer som dette. Det betyder meget, at de frivillige kan snakke sammen. Det kan være ensomt for dem i hverdagen. Men her kan de drøfte vigtige spørgsmål og lære af hinanden.

Eftertænksomhed
Dagens tema var "Når frivillige filosoferer", og det gjorde de frivillige - både enkeltvis og i grupper: Hvad er det vigtigste i arbejdet med uhelbredeligt syge og døende på hospice? Hvornår ved jeg, om jeg har gjort en forskel?
- Et seminar som dette, skaber eftertænksomhed, og deltagerne får luftet deres egne tanker om, hvad de gør og får sat ord på deres værdier og personlige filosofi. De finder frem til deres eget grundlag for at være frivillig på et så specielt områd, siger Tove Videbæk.
De ca. 100 frivillige blev guidet af de to filosoffer Thomas Ryan Jensen og Michael Højlund Larsen. Målet var at få de frivillige til at undre sig, reflektere, spørge og være nysgerrige. Ikke for at finde svar, men blive klogere i processen.

Inspiration fra munke
De to oplægsholdere var bl.a. inspireret af munken Skt. Benedicts samtalemetode, hvor en gruppe vælger emne, er stille i tre minutter, lader en deltager tale, er stille igen, lader den næste tale osv.
- Jeg plejer at forberede mit svar, mens de andre snakker. Her glædede jeg mig bare til at stille spørgsmålene, sagde en deltager spontant efter "seancen".
Hvad fik I ud af det, spurgte vi en gruppe, og fik følgende svar:
- Jeg fik meget ud af at høre samme spørgsmål blive belyst fra fem vinkler, og i pauserne kunne vi reflektere over det, de andre sagde.
- Ofte hører man hvad der bliver sagt, men man fordyber sig ikke i det. Man har travlt i en diskussion med at komme ud med sine egne meninger.
- Det er pauserne der gør musikken. Sådan er det også i samtalen.
- Døden er svær at italesætte, for ingen af os har praktisk erfaring med den. Men det menneskelige nærvær kan have lige så stor virkning.
- Jeg kan blive bedre til at lytte. Ofte er man bange for pauser. Fordi man føler, man skal præstere noget hele tiden.

Plads til at undre sig
Filosofi skal kunne bruges til noget, også på hospice. Med det udgangspunkt tog Thomas Ryan Jensen, cand. mag. i filosofi og kommunikation, og Michael Højlund Larsen, cand. polyt. med speciale i filosofi, fat på emnet.

I det antikke Grækenland brugte man tid på "scholé", dvs. at sætte sig ned og reflektere sammen, uden at skulle nå frem til et bestemt resultat. Et frirum, hvor man lagde verdens pligter bag sig, fortalte Michael Højlund.
- Filosofien var praktisk. Antikkens filosofiske øvelser drejede sig bl.a. om at kende sig selv, være opmærksom på sig selv og passe godt på sig selv. Det er vel relevant i hospice verdenen. For filosofi handler dybest set om hvad det vil sige at leve et godt liv. Filosofi er at undre sig.

Kloge beslutninger
Og hvad får man så ud af det?
- Man bliver mere sikker, men mindre skråsikker, for nu at bruge et berømt citat. Filosofien kan hjælpe os med at "tænke efter på forkant". Hvis vi tænker efter i det åbne frirum nu, kan vi handle på intuition, når vi senere står i en afgørende situation. For så ved man, hvad der er det rigtige. Det er visdom, indsigt, kløgt.
Thomas Ryan lagde vægt på, at det er vigtigt, at stille spørgsmål: Hvad er godt, hvad er retfærdigt, hvad er sandt, hvad er skønt, hvad er venskab, hvad er god service, hvad er en god medarbejder, hvad er frivillighed?
- Spørgsmålene undersøger forståelsen af noget. Filosofiske spørgsmål gør os klogere på væsentlige spørgsmål i livet. HV-spørgsmål er de bedste. "Hvad" er det mest åbne spørgsmål. "Hvorfor" kommer lettere ind på årsagsforklaringer. I stedet for "Hvorfor er vi uvenner?" kan vi spørge "Hvad er en god ven?" på den måde kommer vi videre.

Find balancen
Thomas Ryan fortsatte med etikken, der handler om at blive klogere på, hvad der er godt. Der er tre slags etik, dyds-, pligt- og nytteetik. Pligten holder sig til regler og nytten til resultaterne, men:
- Dydsetikken handler om at være et godt menneske. Aristoteles sagde: Man må gøre det gode for at vide hvad det gode er. Og når man ved hvad det gode er, må man optræne sig i at gøre godt. Cirklen er sluttet.
Dyden handler også om at tage gode beslutninger i situationen - at finde den rette balance mellem for lidt og for meget. Et eksempel er begrebet tillid. Tillid er godt, men hvis vi har for meget, er det blind tillid. Og hvis vi har for lidt, nærer vi mistillid.
På samme måde med ansvarlighed. Man kan være enten uansvarlig eller overansvarlig.
Og mod: Det ligger mellem at være fej eller at være dumdristig.
- Men det er ikke som at finde midten på et bræt ved at der skal være lige langt til hver ende. I nogle situationer skal man mere over i den ene side og i andre til den modsatte ende. Det er en vurdering, og det kræver etiske overvejelser, forklarede Thomas Ryan.

Ikke resultater, men virkning
Efter hver session, blev deltagerne delt op i små grupper for bl.a. at finde filosofiske spørgsmål og etiske dyder i hospicefilosofien. Og så blev alle udfordret til at skrive deres personlige filosofi i et lille essay.
- Vi har alle sammen en personlig filosofi, sagde Michael Højlund. - Hvor er jeg henne i en af de tre etikker. Er jeg mest til pligt, nytte eller dyder? Eller hvad jeg tror på?
Og så fik de to filosoffer deltagerne op af stolen med spørgsmålet: Hvad er resultatet af det frivillige arbejde på hospice?
- Jeg bryder mig ikke om ordet resultat, for patienterne dør alle sammen. "Resultat" er et virksomhedsbegreb, men vi har med enkeltmennesker at gøre, sagde en deltager.
En anden supplerede:
Er det en god dag, når vi nåede hele opvasken? Hvor der var solskin i en patients liv? Eller da vi købte en "hanekam" hos bageren, fordi det var det eneste en patient ønskede sig? Det er ikke et resultat, men en værdi. Det er at gøre en forskel.
Og en anden foreslog:
Er det ikke bedre at spørge: Hvad er virkningen af vores arbejde?
Og her blev der sat punktum:
- Et godt resultat er, når jeg kan sige: Her vil jeg gerne dø selv.

Nordisk netværk for frivillige
Tove Videbæk sluttede dagen:
- Hospice Forum Danmark har frivilligt arbejde øverst på dagsordenen. Vi ønsker fællesskab, samarbejde og at lære af jer. Men også at være opdateret og skarpe på, hvordan vi kan støtte jer.
Hun afslørede, at Hospice Forum Danmark laver en nordisk konference for frivillige i 2011. Målet er at opbygge et nordisk netværk for frivillige. Forumet søger netop nu Nordisk Minister Råd om penge. Pengene skal bl.a. bruges til at samle erfaringer fra de nordiske lande og lave en manual med spilleregler for frivilligt arbejde på hospice, som kan bruges i hele Norden.
- Den er ment som inspiration, som en grundsubstans, som man lokalt kan lave egne regler ud fra.
I Danmark arbejder Hospice Forum Danmark på højtryk for at støtte de frivillige. Derfor har man netop hyret en fundraiser til at søge fonde. Det koster mange penge, at realisere alle de drømme Hospice Forum Danmark har på frivilligområdet. Bl.a. har man planer om at ansætte en frivillighedskonsulent, oprette et sekretariat, holde flere kurser, oprette et forum på Internettet og udbygge kommunikationen i det hele taget.