Hospicechef kiggede i krystalkuglen

Kirsten Kopp fremlagde spændende visioner for fremtidens hospice på årsmøde.

Hvordan ser hospicer ud om 10 år? Det gav hospicechef Kirsten Kopp et bud på ved Hospice Forum Danmarks årsmøde i Odense den 9. april.
- Fremtidens sundhedsudfordringer vil være helt anderledes end i dag, sagde hun. Læger vil blive bedre til sygdomsbehandling. Patienter vil stille større krav til en værdig død - enten en naturlig død på hospice eller i hjemmet, eller et indgreb i form af aktiv dødshjælp. Og politikerne vil fortsætte med at kræve mere behandling for pengene. Alt dette betyder, at hospicer bliver mere integrerede i hospitalsarbejdet, og at flere vil blive udskrevet fra hospice, fordi de får det bedre - for derefter at blive indlagt igen.
Kirsten Kopp er hospicechef på Sct. Maria Hospice i Vejle og har mange års indsigt i patientklientellet og har fulgt med i, hvordan det har ændret sig.
- Vil kræftsygdomme blive kureret i løbet af de kommende 10-20 år? Hormonpåvirkede kræftsygdomme vil i hvert fald være aftagende, for både erfaringer, viden og behandling på området er i fremgang. Derfor kan klientellet på landets hospicer meget vel tænke sig at ændres, sagde hun på årsmødet.

Stigende efterspørgsel efter hospicepladser
Kirsten Kopp tror på en øget efterspørgsel efter hospicepladser:
- Det bliver et naturligt valg, idet flere vil ønske at afslutte livet på hospice. Henvisningerne til hospice er steget med mindst 10 pct. de seneste år, og tendensen kan tænkes at fortsætte.
Der behandles til stadighed flere patienter i Danmark, og ikke mindst er der mere eksperimentel behandling ude på sygehusene. Det giver også flere komplikationer, og mennesker der må leve med disse.
- Vi lever i en kultur, hvor den individualistiske tænkemåde er stadigt mere styrende. Vi har forventninger om, at sundhed og velfærd ikke beskæres, men tværtimod øges. Flere typer sygdomme kan behandles mere effektivt, både her i landet og i udlandet. Derfor forventer vi også mere service. Vi vil betragtes som individer i sygdomsforløbet. Vi vil accepteres med en personlighed, uanset hvor syge vi er. Accept og respekt af, at der også er noget sundt i det syge menneske.

Vi vil ikke finde os i døden
Selv om hospicetanken har aftabuiseret døden, vil døden fremover tabuiseres på en helt ny måde. Vi vil nemlig ikke mere finde os i den, sagde Kirsten Kopp:
- Jeg forventer, at vi bliver mere "dødsaktive"; flere vil ønske sig hjælp til at slå sig selv ihjel. Jeg tror ikke, debatten om aktiv dødshjælp er forstummet. Vi kan komme til lave en kultur, hvor det at skulle dø er en falliterklæring, og så vil vi selv bestemme. Der er sket spredning af denne tænkemåde ude i verden, og vi kommer også i Danmark til at forholde os til den.
Dermed bliver der naturligt flere og større forventninger til hospice. Patienterne vil fremover forvente, at der på hospice bliver foretaget samme behandlingsindgreb som på sygehusene.

Hospice med nye funktioner
Patienterne vil også ønske mere frihed i forhold til, hvornår de er på sygehus eller på hospice. Det betyder, at der vil være behov for at lave dagcenterfunktioner, dvs. palliative dagtilbud.
- Patienterne vil også blive udskrevet mere. Derfor skal fremtidens hospice være mere fleksibelt. Når patienten er dårlig, vil vedkommende være på hospice, men ellers måske hjemme eller andet sted.
Kortere indlæggelsestid er også en del af fremtidens hospice. Patienterne er længere hjemme.
- Det sker allerede nu, fortalte Kirsten Kopp: - I starten havde vi i Vejle en indlæggelsestid på 28 dage, nu er den 17 dage. Og måske flere genindlæggelser.
Det betyder noget for indsatsen, at tidsrammen koncentreres, sagde hun. 40 pct. af patienterne er indlagt under otte dage.
- Her skal vi passe på, at indlæggelsen ikke bliver et overgreb eller bliver proppet med professionalisme, så der ikke er plads til patient eller pårørende.

Klientellet ændrer sig
Vi får stadigt flere patienter med andre sygdomme end kræft, og det bliver mere udpræget i fremtiden, forudser Kirsten Kopp og nævner demens, kroniske lunge-, lever- og hjertesygdomme.
- Den type sygdomme kan man leve med i måske flere år. Vi kommer til at tænke rehabilitering, og opgaven bliver, at finde ud af, hvem der skal gøre det og hvordan det skal gøres.
- Fremtidens patienter vil også forvente flere supplerende behandlingsformer. Der kommer indenfor de kommende år et opgør med, hvordan vi mestrer sygdommen afhængig af, hvor længe vi lever med den.
Der vil komme pres på aktiviteter såsom kunstterapi og kranio-sakral terapi, ligesom kosten får større betydning. At lave sund og lækker økologisk mad bliver centralt.

Sprog og kultur
Gruppen af patienter med andre sprog og kulturer og anden religion bliver større i fremtiden.
- Døende, som måske virker meget danske, vender tilbage til noget af den kultur og religion, som de har forladt for måske 25 år siden.
En faktor, der også accelererer, er mennesker fra opsplittede og sammenbragte familier.
- Der er risiko for at uenigheder accentueres, når den ene part er ved at dø. Det oplever vi allerede nu.
Fra politisk side ønskes samordning af vilkår, et ønske om mere ensartethed, forudser Kirsten Kopp.
- Jeg tror, det bliver vanskeligt for det samlede sundhedsvæsen at effektivere for færre ressourcer, og så se at de små institutioner og hospicer ikke får samme krav. Vi skal komme dette i forkøbet og kigge indad.
- Hvis vi skal have flere henviste ind, skal der måske flere ud. Ikke til usikker behandling men til eksempelvis vågekoner, besøgsvenner og frivillige. Vi skal ikke tænke faste hospicepladser, men palliative pladser med dagtilbud. Vi skal arbejde i teams på nye måder, for teams fokuseret bredere og er mere handlende.

Dokumentation, hotline og Ipad til alle
Dokumentation får større fokus i fremtiden.
- Tænk hvis alle have en Ipad, så de kunne beskrive, hvordan de havde det og være i dialog med hospice, læger og behandlere! Vi skal satse på større dialog og bruge den mere målrettet mellem den syge og behandlerne.
Hotlinefunktion for udskrevne patienter er forsøgt med succes, men det er svært at formidle.
- Jeg tror, at hotlinefunktioner er fremtiden. Både de syge, familier og professionelle har stigende interesse, og det sikrer større effektivitet.

Børn på hospice
Kirsten Kopp tror også, der kommer større fokus på støtte og aktiviteter til børn, der har døende forældre.
- Vi må forestille os et regulært børnehospice. I dag kommer børn over i en voksenafdeling, når de er 15 år. Det er simpelthen ikke optimalt for barnet. Vi skal finde ud af, hvordan vi kan hjælpe dem og sikre, at de ikke gemmes væk. Det stiller også store krav til indretning.
- Alt dette betyder, at vi skal tænke hospice anderledes - der er for meget automatpilot i vores tanke. Hvad skal styre, hvor institutionerne placeres? Vi skal måske bygge, så familierne kan overnatte, hvis de bor langt væk.

Det frie valg
Syge mennesker skal have frit valg, det er vigtigt at den sidste tid ikke er geografibestemt. Mange ønsker hospice, hvor familien er i nærheden, ikke nødvendigvis, hvor de bor nu.
- Man kan godt frygte, at der bliver økonomiske dilemmaer i fremtiden. Politikerne vil fremover måske kræve en anden finansiering, hvis patienten ikke vælger det nærmeste hospice. Jeg håber det ikke. Men vi må erkende, at økonomien strammes og det vil få konsekvenser også på vores område, sluttede Kirsten Kopp sit foredrag.