Stort pres på hospicer i Hovedstaden

01. maj 2019
Hvert år er hospicer i Hovedstaden nødt til at give afslag til nogle hundred patienter, der ønsker at tilbringe deres sidste tid på hospice.


Afvisningerne rammer ca. 30 procent af de patienter, der ellers opfylder kriterierne for at kunne få en hospiceplads - men der er ganske enkelt ikke pladser nok på hospicerne i hovedstadsområdet til at kunne tage imod alle de patienter, der ønsker at tilbringe den sidste tid på hospice. Yderligere 20 procent af patienterne modtages alt for sent - kravet er, at man modtages senest 10 dage efter henvisning.


Situationen er ganske uhørt, når et speciale som hospicerne må afvise så mange døende.

"Hvis en skadestue eller en kræftafdeling afviste 30 procent af de henviste patienter, ville der være ramaskrig, men der er der ikke, når det handler om hospice", siger Thomas Feveile, der er hospicechef på Sankt Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup og næstformand i Hospice Forum Danmark.


Han bakkes op af Landsformand Olav Nørgaard, der siger:

"Vi står i en situation, hvor der er en enormt pres på vores hospicer i de befolkningstætte områder. Og vi kan som samfund ikke være bekendt, at vi ikke sikrer os tilstrækkelig kapacitet på hospiceområdet."  og fortsætter: "Hospicefilosofiens kerne er jo, at alle døende og deres pårørende skal have en hjælp og omsorg, de har behov for, når de har behov for den uanset hvem de er og hvor de er. Men lige nu er situationen den, at hvis man eksempelvis er bosat i hovedstadsområdet, så er det vanskeligere at få en hospiceplads end i andre områder af landet."


Der er gennem de senere år tilført penge til området og også oprettet flere pladser i Hovedstadsområdet, men altså stadig langt fra nok til at dække behovet.


Kigger man på, hvilke patientgrupper, der kommer på hospice, er det i lagt overvejende grad kræftpatienter, mens andre patientgrupper som f.eks. hjerte -, KOL - eller ALS patienter, der også kunne have stor glæde af den lindrende behandling med henblik på at højne livskvaliteten i den sidste tid, udgør en ganske lille andel. Og skal hospicerne også kunne rumme disse patientgrupper, bliver behovet endnu større.