Hospice Forum Danmark kommenterer her på Hospicelederforeningens reaktion på Rigsrevisionens rapport om adgangen til specialiseret palliation.
Umiddelbart kan vi være enige med Hospicelederne i, at vi må se nye veje. At den specialiserede palliation må gå forrest for at uddanne og være løbende sparringspartner for den basale palliation på fx plejecentre eller i hjemmeplejen.
Ændringerne behøver ikke at være dyrere på den lange bane. Der kan spares betragteligt ved at give borgene det rette tilbud på det rette tidspunkt – det er jo netop det, der ifølge Rigsrevisionens undersøgelse ikke sker i dag.
Men vi kommer ikke uden om investeringer. Der er nogle konkrete områder, vi specielt svigter og hvor investeringer er nødvendige.
Jeg vil her blot nævne nogle:
- Den ældre døende patient, som ikke kan være eller passes i eget hjem/plejebolig længere og derfor må indlægges på en medicinsk afdeling. Det er ikke værdigt og egentligt også urimeligt for personalet, der i deres hverdag har et helt andet fokus end at passe dødende patienter. Deres fokus er jo på helbredelse og ikke på lindring og omsorg for en døende uden udsigt til helbredelse.
Her kunne vi forslå, at der skrives driftsoverenskomst med hospice om et antal pladser til netop denne opgave.
- Hjerte- og KOL-patienter i terminalfasen profiterer rigtigt godt af hospiceophold – så godt at de ofte må udskrives. Derfor må vi finde tilbud, som netop passer dem. Det kunne være aflastende ophold, det kunne være daghospice og øget ambulant virksom på hospice. Ambulatorievirksomhed findes ikke i de driftsoverenskomster, vi kender i dag. Aflastende ophold kendes og giver god mening, men når 94 pct af borgerne på hospice er kræftpatienter, så må vi bare konstatere, at de øvrige grupper nedprioriteres. Dem må der skaffes plads til og det skal naturligvis ikke være på bekostning af kræftpatienterne.
- Også demensproblematikken er en kæmpe udfordring. Alene det, at vi har en demenshandlingsplan, der ikke forholder sig til palliation, er jo et problem! Vi ved godt, at mennesker med demens ikke skal på hospice fordi de har demens udfordringer. Vi ved også, at mennesker med demens ikke skal flyttes unødigt. Men vi må antage, at mennesker med demens dør af alle mulige forskellige årsager, og skulle de ikke med samme ret komme på hospice. Allerede nu er gruppen af mennesker med demens så stor, at skulle godt 4 pct. af dem på hospice som det er tilfældet med restbefolkningen, vil det alene kræve 18 hospicesenge på årsbasis. Vi må også pointere, at netop i forhold til mennesker med demens, er de pårørende ekstremt belastede og de fortjener også den omsorg, som det palliative tilbud kan rumme.
Derfor forslår vi, at man investerer i 5 nye hospicer, der hvor vi på landkortet allerede har set, der er meget sorte huller. At man gør disse nye hospicer til udviklingsprojekter, hvor man sætter indretning og fleksibilitet i højsædet for primært at udvikle tilbud til de målgrupper, vi på det skammeligste svigter i dag.
