BLIV STØTTEMEDLEM
Støt os med dit medlemsskab og hjælp os med arbejdet for at alle med livstruende sygdomme får mulighed for at komme på hospice.

Overskrift:

LIVSBILLEDER PÅ HOSPICE DJURSLAND

26. maj 2012
Kort tekst - blokvisning (max 80 tegn):
Billedkunstner Maria Dubin havde arbejdende atelier på Hospice Djursland
YoutubeEmbed:
Brødtekst:
Billedkunstner Maria Dubin har i uge 21 omdannet den ene af de smukke atriumgårde på Djursland Hospice til et arbejdende atelier.

Hun medbragte sit arbejdsbord, farver, pensler, særligt lækkert papir, og hele hendes atelierstemning.

I atrium-atelieret indbød hun patienter til at komme med en genstand, der har en særlig betydning i deres liv.

Maria Dubin lavede ud fra genstanden, dens historie og den dialog, hun har med patienten, en serie billeder - Livsbilleder - på store papirark med tusch og pigmenter. Livshistorien knyttet til genstanden blev nedskrevet af en af de frivillige på hospice. Den frivillige er trænet i og arbejder i forvejen med at nedskrive livshistorier på hospice.

Malerierne/tegningerne er under hele arbejdsprocessen blevet hængt op på Hospice Djursland til glæde og refleksion for alle, der har sin gang i huset.

Arbejdsprocessen blev fotograferet og nogle gange filmet. Formålet med dette er at lave en bog med livshistorierne og de tilhørende billeder. En bog til glæde for patienter, pårørende og alle, der arbejder med alvorligt syge og døende mennesker.

20 af de bedste af Livsbillederne vil efterfølgende blive udvalgt og indrammet og indgå som et samlet værk, der bliver hængt op på væggen i nichen ved udgangen til Orangeriet.

Her vil man kunne opholde sig, se på væggen, fortælle og få historierne fortalt. Historierne forbliver og lever videre på væggen og i bogen.

Maria Dubin indgik i hospicets hverdag, og bidrog med at gøre kunsten levende, og historierne på væggen vedkommende. Mange patienter valgte at tage imod invitationen fra Maria Dubin, og det kom der mange gode oplevelser ud af.

Se fx TV2 Østjyllands indslag, hvor patient Dorthe Ginnerup fortæller om, hvad projektet gav hende

luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere