BLIV STØTTEMEDLEM
Støt os med dit medlemsskab og hjælp os med arbejdet for at alle med livstruende sygdomme får mulighed for at komme på hospice.

Overskrift:

Plan for smertebehandling i Danmark

08. juni 2012
Kort tekst - blokvisning (max 80 tegn):
Smertecentre går sammen om en plan for smertelindring i Danmark.
YoutubeEmbed:
Brødtekst:
Smertecentre går sammen om en plan for smertelindring i Danmark.

Patienter med kroniske smerter, som har brug for højt specialiseret behandling, venter i dag mellem et og to et halvt år på at komme til første undersøgelse på et af landets offentlige tværfaglige smertecentre, skriver Dagens Medicin.
Området er præget af mangel på viden, overblik og kapacitet og har været det i årtier, siger landets ledende smertelæger, der kalder det ufatteligt, at der trods gentagne opråb fra specialister på området ikke lægges en politisk plan for behandlingen af kroniske smertepatienter.
- Mens patienterne venter, bliver tilstanden værre og sværere at behandle, og den manglende danske strategi for behandling af kroniske patienter koster dyrt, mener professor i palliativ medicin Per Sjøgren, Rigshospitalets palliative afsnit.
De samlede udgifter til behandling, langtidssygemeldinger og førtidspensioner løber ifølge Dansk Sundhedsinstitut — som minimum — op på otte mia. kr. årligt.
- Ventetid er et kæmpeproblem for smertepatienterne og for samfundet. Jeg kan ikke forestille mig en anden patientgruppe, hvor man ville acceptere ventetider på over to år. Patienterne har brug for en plan og et tilbud på linje med det, som andre kronikere får, siger smertelæge Gitte Handberg, specialeansvarlig overlæge på Tværfagligt Smertecenter på Odense Universitetshospital.
Hun står i spidsen for et symposion, der blev holdt den 29. maj. Her lagde smertelægernes faglige selskab Dansk Smerteforum sammen med den europæiske sammenslutning af faglige selskaber EPIC og Foreningen af Kroniske Smertepatienter op til en national handleplan for smertebehandling i Danmark.


luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere