BLIV STØTTEMEDLEM
Støt os med dit medlemsskab og hjælp os med arbejdet for at alle med livstruende sygdomme får mulighed for at komme på hospice.

Overskrift:

Behov for hospice i Grønland

09. oktober 2012 Artikel
Kort tekst - blokvisning (max 80 tegn):
Siumut fremlægger forslag om hospice i Grønland. Kræftplan er i støbeskeen.
YoutubeEmbed:
Brødtekst:

Siumut fremlægger forslag om hospice i Grønland. Kræftplan er i støbeskeen.

Onsdag den 10. oktober fremlægger Doris Jakobsen fra Siumut et forslag for Landstinget om oprettelse af et hospice på Grønland. Siumut er, hvad der svarer til Socialdemokratiet herhjemme, og Landstinget er det grønlandske parlament.
- Der er et stort behov for et hospice i Grønland. Lige nu dør mennesker på sygehusene, hvor plejepersonalet har meget travlt. Det er ikke værdigt, at lade folk leve deres sidste timer under de forhold. Grønlændere har brug for de samme muligheder som de andre nordiske lande, pointerer Doris Jakobsen og tilføjer:
- Et hospice skaber også tryghed for de pårørende. Her kan de få den rådgivning og omsorg, som de behøver.

 

Palliativ indsats i Kræftplan 2013
Der er 57.000 indbyggere på Grønland, og der dør omkring 500 mennesker årligt. Mange af dem er kræftpatienter.
Der er allerede udarbejdet en ”Kræftredegørelse 2011”, hvor det fremgår, at der ikke findes faste retningslinjer for palliativ indsats i det grønlandske sundhedsvæsen.
Af Doris Jakobsens forslag fremgår det, at man lige nu i Landstinget er ved at udarbejde en ”Kræftplan 2013”, hvor en plan for den palliative indsats til kræftpatienter vil indgå. Det er dog vigtigt at være opmærksom på at hospice er et sted for alle døende, pointerer forslaget.
Det anslås, at etablering af et hospice med 12 sengepladser vil koste 50 mio. kr.

 

Besøgte hospice i Danmark

Doris Jakobsen gæstede 20 års jubilæet sammen med sin mand Ejvind Jensen

Doris Jakobsen gæstede 20 års jubilæet sammen med sin mand Ejvind Jensen

 

Doris Jakobsen deltog i hospicebevægelsens 20 års jubilæum søndag den 7. oktober. Nogle dage forinden havde hun besøgt Det Grønlandske Patienthjem på Rigshospitalet. Her havde 13 af patienterne livstruende sygdomme.
- Jeg fik stor opbakning til mit hospiceforslag fra de grønlandske patienter, fortæller Doris Jakobsen.
Dagen efter jubilæet besøgte hun også Hospice Sjælland i Roskilde.
- Det var meget interessant at se med egne øjne, hvad jeg havde hørt så meget om, fortæller hun.
På Grønland er Landstinget ikke umiddelbart stemt for et hospice. De har på forhånd tilkendegivet et afslag på Doris Jakobsens anmodning.
- De afslår med den begrundelse, at de vil undersøge behovet nærmere. Det synes jeg er et helt uacceptabelt og uforståeligt svar.
- Jeg håber nu, at forslaget går igennem alligevel, fordi vi får støtte fra andre partier. Partiet Atasut, som svarer til Venstre, har allerede tilkendegivet deres støtte.

 

Moralsk støtte fra Danmark
Støtte får Doris Jakobsen også fra Hospice Forum Danmark. Landsformand Tove Videbæk udtaler:
- Hvert eneste menneske fortjener en så god afslutning på livet som muligt. Derfor bør ethvert samfund – også det grønlandske – have de nødvendige rammer, så mennesker med livstruende sygdomme kan leve optimalt til det sidste. Jeg håber virkelig, det lykkes for Doris Jakobsen sammen med andre gode mennesker i Grønland at få etableret et hospice i Grønland, til glæde for både patienter og deres pårørende.


luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere