BLIV STØTTEMEDLEM
Støt os med dit medlemsskab og hjælp os med arbejdet for at alle med livstruende sygdomme får mulighed for at komme på hospice.

Overskrift:

”Sange til livet og døden” – sange skrevet på hospice

19. oktober 2012
Kort tekst - blokvisning (max 80 tegn):
D. 23. november 2012 udkommer cd’en ”Sange til livet og døden”.
YoutubeEmbed:
Brødtekst:

D. 23. november 2012 udkommer cd’en ”Sange til livet og døden”. En samling sange skrevet og komponeret af patienter, pårørende, frivillige og personale på Hospice Sydvestjylland i et samarbejde med psykolog og sangskriver Gert Barslund og musikterapeut Barbara Ilskov.

Sangene er indspillet i studiet med professionelle musikere og sangere. Af sangere medvirker bl.a. Anne Dorte Michelsen og Lonnie Kjer.
Cd’en har været undervejs siden foråret 2011, hvor Gert Barslund, kontaktede Hospice Sydvestjylland i Esbjerg om at lave et samarbejde. Tanken var at komponere en række sange om de to uadskillelige størrelser: Livet og Døden. Dette skulle ske med afsæt i de livstemaer, der er aktuelle for de mennesker der har deres gang i et hus som hospice.

I løbet af månederne har Gert og Barbara arbejdet sammen med tre patienter, to pårørende, personalet på hospice, en frivillig tilknyttet hospice og hospicechef Ulla K. Jessen. I alt otte sange er det blevet til.

Ønsket har været, at give alvorligt syge og døende, deres pårørende, de frivillige og personalet omkring dem en mulighed for at sætte ord, stemninger og melodi på, hvad det vil sige at være alvorligt syg, at være døden nær, at tage afsked med eks. en datter eller en forælder, at drage omsorg for dem som lever deres sidste timer og have det som sit job at være omkring syge og døende.

Nogle af sangene har været undervejs længe og nogle er blevet til på få timer. På et hospice gælder det ofte om at gribe øjeblikket. Vi holder af hver enkelt sang og er blevet rørt mange gange af de historier der er blevet fortalt. Af mange følelser - også de næsten ubærlige. Af tanker, oplevelser, drømme og ønsker. Vi er blevet beriget af, at få lov at komme med ind i de enkeltes universer - vi kunne umuligt have skrevet de otte sange selv.
Håbet med sangene er, at de kan bidrage til at vi generelt kan tale mere åbent om både livet og døden, når der er behov for det. Og samtidig er håbet, at sangene og menneskene bag sangene giver et indblik i livet på et hospice. Der er hvert år mange der dør på et hospice, men det betyder ikke, at livet ikke leves der.

 
Barbara Harbo Ilskov, musikterapeut v. Hospice Sydvestjylland
og Gert Barslund, psykolog og sangskriver

21 47 80 60
info@gertbarslund.dk

 

Læs mere om projektet her                


luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere