BLIV STØTTEMEDLEM
Støt os med dit medlemsskab og hjælp os med arbejdet for at alle med livstruende sygdomme får mulighed for at komme på hospice.

Overskrift:

Sygeplejersker bør have retningslinjer til behandling af alle døende

14. november 2012
Kort tekst - blokvisning (max 80 tegn):
Kræfterfaringer bør gavne alle alvorligt syge, konkluderer palliativ konference.
YoutubeEmbed:
Brødtekst:

Kræfterfaringer bør gavne alle alvorligt syge, konkluderer palliativ konference.

Hvad er status for den palliative indsats i Danmark, og hvordan kan vi udvikle indsatsen fremover? Dette og mange andre emner blev diskuteret på konferencen den 6. november i Vejle. Konferencen blev arrangeret af Palliativt Videncenter.

En ny kortlægning af behandling, pleje og omsorg for patienter med livstruende sygdom på landet sygehuse viser, at 95 procent af afdelingerne oplever at patienter dør på afdelingen. Derfor bør alle sygehuse have klare retningslinjer for, hvilke tilbud personalet kan give til døende patienter og deres pårørende, skriver Pavi.dk.

Ifølge centerchef Helle Timm, Palliativ Videncenter, har den palliative indsats været båret af ildsjæle rundt på landets sygehuse, der gør et kæmpe arbejde, men nu er der også behov for politisk og ledelsesmæssig fokus på det palliative arbejde.

For mange mennesker forbindes den palliative indsats med kræftpatienter, og mange palliative tilbud udspringer også fra kræftafdelinger landet over. Et vigtigt emne på konferencen var at udfordre den virkelighed, og sikre at de palliative tilbud bliver udbredt til patienter med andre lidelser.
- Der er mange patienter med hjerte- eller lungesygdomme, som kan have stor gavn af en palliativ indsats, så vi skal bruge de gode erfaringer med palliation på kræftområdet og udvide indsatsen til fx hjerte- og lungepatienter, som er livstruet syge, siger centerchef Helle Timm.

Konferencen i Vejle var den tredje nationale konference som led i PAVIs kortlægning af den palliative indsats i Danmark.


luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere