BLIV STØTTEMEDLEM
Støt os med dit medlemsskab og hjælp os med arbejdet for at alle med livstruende sygdomme får mulighed for at komme på hospice.

Overskrift:

Grønlandsk ildsjæl vil forbedre forhold for døende

12. august 2013
Kort tekst - blokvisning (max 80 tegn):
Aviaja Olsen står bag støtteforening, der nu har dannet vedtægter.
YoutubeEmbed:
Brødtekst:

Aviaja Olsen står bag støtteforening, der nu har dannet vedtægter.

NUUK-TVAviaja Olsen er initiativtager til nyt hospice i Grønland. Sammen med Doris Jakobsen fra Siumut har hun kæmpet i flere år for at forbedre forholdene for døende.
- Det, der fik mig i gang med hospice, er, at det er dybt relateret til kapel-krematorium, som jeg jo tegnede som afgangsprojekt fra Danmarks Designskole. Det har givet mig interesse for, hvordan forholdene er for de døende i Grønland. Det førte til, at det blev meget relevant at tale om at have et hospice i Grønland, fortæller Aviaja Olsen til Nuuk TV.

Hun kontaktede allerede i 2009 Hospice Forum Danmark for at få støtte til ideen. Spørgsmålet har siden blot været ”timing”:
- Timingen er bedre nu end den har været tidligere. Det virker som om der i dag er større opbakning til ideen samfundsmæssigt. Om ikke hospice så i hvert fald at vi forbedrer forholdene for de døende og de døendes pårørende.

Styregruppen for et hospice i Grønland mødtes i juli for at forme vedtægterne for en støtteforening. Den stiftende generalforsamling finder sted i august eller september.

Aviaja Olsen er meget taknemmelig til Hospice Forum Danmark for støtte og rådgivning.

I 1991 afleverede Aviaja Olsen sit afgangsprojekt ved Danmarks Designskole om et kapel-krematorium i Grønland. Projektet er ikke realiseret endnu, men Aviaja Olsen håber, at også det finder sin rette tid.
- Vi går i gang med det her hospice først og ser om ikke det er et område, vi kan forbedre i Grønland. Så kan det jo være, at man ser lidt anderledes på et kapel-krematorium på et andet tidspunkt, siger hun til Nuuk TV.

Se indslaget her: http://www.nuuktv.gl/nyhed/hospice-2-5/


luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere