BLIV STØTTEMEDLEM
Støt os med dit medlemsskab og hjælp os med arbejdet for at alle med livstruende sygdomme får mulighed for at komme på hospice.

Overskrift:

Foredrag på hospice om aktiv dødshjælp

02. december 2013
Kort tekst - blokvisning (max 80 tegn):
Hospice Djursland inviterer til foredrag med formand for Etisk Råd, Jacob Birkler
YoutubeEmbed:
Brødtekst:

Hospice Djursland inviterer til foredrag med formand for Etisk Råd, Jacob Birkler, mandag den 9. december.

Jacob-Birkler-portrætJacob Birkler er meget engageret i debatten om aktiv dødshjælp og skiftede selv holdning, da han fik øje på alternativerne, nemlig den palliative indsats i form af lindring af smerter og symptomer hos alvorligt syge og døende patienter.
- Jeg går ind for aktiv dødshjælp, fordi jeg er tilhænger af aktiv hjælp til døende. Men jeg er modstander af, at vi dræber patienterne, siger Jacob Birkler i dag.

Jacob Birkler var tidligere tilhænger af aktiv dødshjælp, ”hvor man fjerner den, der lider, i stedet for at fjerne lidelsen”, som han udtrykker det.
- Jeg har som filosof været tilhænger af aktiv dødshjælp. Men da jeg så begyndte at følges med personalet på hospice og fulgte de døende i den sidste tid på onkologisk afdeling og på hospice, fik jeg blik for en anden virkelighed. Mange af de forestillinger, jeg havde, stemte ikke med virkeligheden. Og flere af de argumenter, jeg havde, begyndte at vakle.

Hvad var det ved virkeligheden der slog dig?
- For det første, at det over hovedet ikke stemmer overens med virkeligheden at så mange patienter ønsker aktiv dødshjælp. Jeg havde et billede af, at rigtig mange lå i et smertehelvede i den sidste tid, men det stemte heller ikke med virkeligheden. Et billede af, at den sidste tid af livet var udsigtsløst, stemte heller ikke med virkeligheden.
- Man glemmer at spørge til den udsigt, patienten har, og følger i stedet for den udsigt, man selv har og dømmer om patienten ud fra. Jeg så en anden virkelighed, da jeg begyndte at følges med døende og måtte ændre opfattelse.

Det fortalte Jacob Birkler til Hospice Forum Danmark op til landsforeningens årsmøde forrige år. Nu sætter Hospice Djursland igen fokus på aktiv dødshjælp og behandler emnet i deres seneste nyhedsbrev.

Foredraget med Jacob Birkler holdes på Hospice Djurland, Strandbakken 1 i Rønde mandag den 9. december kl. 19.00-21.30. Tilmelding senest torsdag den 5. december på e-mail: hospice@hospicedjursland.dk.


luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere