BLIV STØTTEMEDLEM
Støt os med dit medlemsskab og hjælp os med arbejdet for at alle med livstruende sygdomme får mulighed for at komme på hospice.

Overskrift:

Plejepersonale bliver vågekoner

22. januar 2014
Kort tekst - blokvisning (max 80 tegn):
Det er ofte tidligere sygeplejersker, der vil sidde hos døende.
YoutubeEmbed:
Brødtekst:

Det er ofte tidligere sygeplejersker, der vil sidde hos døende.

Pensionister med en fortid i syge- og plejesektoren ved, hvor frygteligt det er at skulle vende ryggen til et døende menneske. Derfor er det ofte folk som disse, der melder sig som frivillige i landets vågetjenester, skriver Kristeligt Dagblad.

 

Avisen fortæller om 83-årige Birte Møller, som er frivillig til Dansk Røde Kors’ vågetjeneste. Hun er med i en gruppe af 15 ”vågekoner” på Vestlolland, hvor hun selv bor.
- Tænk på alle de mennesker, der er til stede, når et lille barn bliver født. Så er det da fattigt at tænke på, at der ikke også skulle være nogen, når vi skal herfra, siger hun.
 

Hos Dansk Røde Kors bekræfter udviklingskonsulent Ulla Sthen Hansen, at det typisk er mennesker som Birte Møller, der melder sig til vågetjenesten.
- Det er oftest folk, der har været i pleje- og sygesektoren, og som har oplevet, hvordan det er at have så travlt, at der ikke er tid til at sætte sig ned hos en døende, siger hun og pointerer, at der er en stor overvægt af kvinder, der våger.
 

Vågetjenesten hos Røde Kors opstod i 2005 som følge af, at man opdagede behovet gennem besøgstjenesten. I dag har Røde Kors 75 vågetjenester og 800 frivillige vågere landet over.


luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere