BLIV STØTTEMEDLEM
Støt os med dit medlemsskab og hjælp os med arbejdet for at alle med livstruende sygdomme får mulighed for at komme på hospice.

Overskrift:

400.000 kr. til hospice i Måløv

25. april 2014
Kort tekst - blokvisning (max 80 tegn):
Hospice Søndergård har modtaget penge fra TrygFonden til ”udeområde”.
YoutubeEmbed:
Brødtekst:

Hospice Søndergård har modtaget penge fra TrygFonden til ”udeområde”.

Hospice_SoendergaardEn donation på 400.000 kr. fra TrygFonden giver Hospice Søndergård mulighed for at søsætte et projekt, der skal forbedre forholdene for uhelbredeligt syge i den sidste levetid.

Støtten går til at etablere et udeområde med bålplads, gynge, rutchebane, gangbro, svalesteder, vandløb, små trampoliner, jordhøje, træer og espalier med grønt, blomster og bær, skriver Lokalavisen.dk.

Målet er at skabe et område, som kan anvendes af alle og skabe glæde for både børn og voksne, beboere og ansatte samt pårørende.
- Vi vil gerne give vores beboere og deres pårørende muligheden for at leve et så godt liv som muligt med de bedste forudsætninger for at være sammen i en svær tid – til det sidste. Derfor glæder vi os over, at vi nu kan gå i gang med at skabe nogle rammer udenfor, som støtter op om de sociale relationer og samtidig giver masser af ro, siger hospicechef Lise-Lotte Andersen til Lokalavisen.

Hospice Søndergaard blev etableret i 2010 og har plads til 14 beboere. Udeområdet er også støttet af Nykredits Fond og Hospice Søndergårds egen støtteforening. Projektet forventes at stå færdigt i juni 2014.


luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere