BLIV STØTTEMEDLEM
Støt os med dit medlemsskab og hjælp os med arbejdet for at alle med livstruende sygdomme får mulighed for at komme på hospice.

Overskrift:

Hospice Forum Danmark med på Folkemødet

03. juni 2014
Kort tekst - blokvisning (max 80 tegn):
Hospicesagen bliver igen præsenteret på Bornholm den 12.-15. juni.
YoutubeEmbed:
Brødtekst:

Hospicesagen bliver igen præsenteret på Bornholm den 12.-15. juni.

”Vi kunne bemande tre hospicer på Bornholm!”
Det sagde Hospice Forum Danmarks landsformand Tove Videbæk, da hun på foreningens generalforsamling fortalte om begejstringen for hospicesagen på Folkemødet sidste år.
- Både læger og sygeplejersker besøgte vores telt og udtrykte ønske om at arbejde på hospice. Nogle var endda villige til at flytte til øen fra København. Der var så mange tilkendegivelser, at vi kunne bemande tre hospicer.

Så mange hospicer har Bornholm ikke brug for, men et enkelt skal der i hvert fald oprettes.
- Selvfølgelig skal Bornholm have et hospice, sagde Tove Videbæk i sin årsberetning.
- Teamet for vores stand på årsmødet er ”Hospice på Bornholm - hvordan og hvornår?” – ikke hvorfor. For det 20. hospice skal naturligvis ligge på Bornholm.

4-6 hospicepladser kan gøre det i første omgang, eventuelt i tilknytning til et hospice på Sjælland.

Folkemødet på Bornholm finder sted den 12.-15. juni. Og her vil Hospice Forum Danmark have et telt, hvor interesserede kan stifte bekendtskab med hospicefilosofien og hvad lindring betyder for mennesker med livstruende sygdomme.


luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere