BLIV STØTTEMEDLEM
Støt os med dit medlemsskab og hjælp os med arbejdet for at alle med livstruende sygdomme får mulighed for at komme på hospice.

Overskrift:

Regeringen gør det lettere at være frivillig

23. oktober 2014
Kort tekst - blokvisning (max 80 tegn):
Ledige skal kunne yde op til 15 timers indsats uden reduktion i økonomien.
YoutubeEmbed:
Brødtekst:

Ledige og efterlønsmodtagere skal kunne yde en frivillig indsats på op til 15 timer om ugen, uden der sker reduktion i deres økonomi.

Det har Regeringen netop vedtaget, sammen med 9 andre initiativer der skal gøre det lettere at yde frivillighed der, hvor du lever.

De 10 initiativer skal hjælpe frivillige ud over barrierer, der i dag gør den frivillige indsats besværlig. Initiativerne tager udgangspunkt i problemer, de frivillige oplever, og i løsninger, som de frivillige selv har givet input til.

Det betyder bl.a. at frivillige på overførselsindkomst nu kan lave frivilligt arbejde i 15 timer om ugen i stedet for de nuværende fire timer, uden at det koster en del af dagpengene eller efterlønnen.

Initiativet gør det lettere for frivillige at engagere sig i aflastningstjeneste og på hospicer.

- Jeg håber, regeringens udspil hjælper til, at de frivillige ikke løber panden mod en mur, når de vil hjælpe andre, siger socialminister Manu Sareen på Socialministeriets hjemmeside og fortsætter:

- De tusindvis af danskere, der hver dag er frivillige, er med til at få samfundet til at hænge sammen. For de er med til at sørge for, at vi får nogle stærke fællesskaber på tværs af alder og social baggrund.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen supplerer:

- Jeg har stor respekt for de mange danskere, der brænder for en sag og med deres frivillige arbejde skaber uvurderlig værdi for fællesskabet. Det giver ingen mening, at frivillige og frivillige organisationer gennemreguleres af regler og krav, hvis det slet ikke er nødvendigt. Derfor har vi givet området et kritisk eftersyn.”

Udover tiltagene vil regeringen gå i dialog med KL om de barrierer, som kommunerne kan være med til at rykke ned.


Her er alle 10 initiativer, der skal lette de frivilliges arbejde:

  1. Bedre vilkår for frivillige på overførselsindkomst
  2. Undtagelse fra kravet om arbejdspladsvurdering for frivillige
  3. Større klarhed om arbejdsskadeforsikring for frivillige
  4. Styrkelse af løntilskud eller virksomhedspraktisk i frivillige organisationer for udsatte ledige
  5. Fjernelse af krav om uddannelse i fødevarehygiejne
  6. Uddeling af overskudsmad til velgørende formål
  7. Lettere at indhente børneattester
  8. Lettere at indberette gevinstafgift
  9. Lettere at ansøge om støtte til frivillige sociale indsatser
  10. Bedre samarbejde mellem den frivillige verden og kommuner

luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere