BLIV STØTTEMEDLEM
Støt os med dit medlemsskab og hjælp os med arbejdet for at alle med livstruende sygdomme får mulighed for at komme på hospice.

Overskrift:

Tomme stuer på hospice skyldes manglende støtte

31. oktober 2014
Kort tekst - blokvisning (max 80 tegn):
Region Midtjylland støtter kun 11 af Hospice Søholms 15 hospicepladser.
YoutubeEmbed:
Brødtekst:



Selv om efterspørgslen på hospicepladser er stor, har Hospice Søholm i Aarhus fire tomme stuer. Årsagen er, at man ikke kan få bevilling af Region Midtjylland til at drive stuerne.

I den tid værelserne har stået tomme, kunne i omegnen af 150 patienter have fået behandling på Hospice Søholm, skriver Lokalavisen Aarhus.

En stue koster 5.907,60 kroner i døgnet, hvilket, ifølge bestyrelsesformand i Hospice Søholm Claus Hommelhoff, er betydeligt billigere end en hospitalsstue på en specialistafdeling, hvor patienterne typisk ville opholde sig, hvis de var indlagt på et travlt hospital.

- Jeg synes, vi bliver et fattigt samfund, når vi tænker for meget i kasser. Især når man tænker på, at det er dyrere med en hospitalsindlæggelse end en hospiceindlæggelse. Hvis folk var klar over, hvad en værdig død betød for døende og de pårørende, ville de gøre oprør mod politikernes kassetænkning. Man har jo ikke muligheden for at gøre det godt igen for de folk, der afvises, siger Claus Hommelhoff til avisen.

Anders Kühnau (S) fra Regionsrådet i Region Midtjylland mener ikke, at der ligger en umiddelbar løsning lige for.

- Vi får øremærkede penge af staten til driften af hospices, og i Region Midtjylland bruger vi allerede flere penge på området end tilladt, siger han og tilføjer:

- Vi håber og tror, at der kommer flere penge til området. Det er dyrt, men vi vil gerne prioritere det, hvis vi får muligheden for det, lover Anders Kühnau.


luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere