BLIV STØTTEMEDLEM
Støt os med dit medlemsskab og hjælp os med arbejdet for at alle med livstruende sygdomme får mulighed for at komme på hospice.

Overskrift:

Priser til to utrættelige ildsjæle

05. maj 2015
Kort tekst - blokvisning (max 80 tegn):
En frivillig og en oversygeplejerske fik Hospice Forum Danmarks ildsjælepriser.
YoutubeEmbed:
Brødtekst:

Hospice Forum Danmarks to nye ildsjælepriser blev uddelt på landsforeningens årsmøde lørdag den 25. april 2015.

Birthe Christiansen fik den ene pris som en anerkendelse af en stor indsats som frivillig på Anker Fjord Hospice, mens Birgit Villadsen modtog den anden pris som en anerkendelse for indsatsen omkring udarbejdelsen af kliniske retningslinjer på det palliative felt. Priserne er på hhv. 5.000 og 10.000 kroner.

 

Birthe har altid smil på læben

Birthe Christensen er frivillig på Anker Fjord Hospice og er indstillet til ildsjælprisen, fordi hun er en særdeles empatisk ildsjæl:

- Birthe tilsidesætter gerne egne planer for at tilgodese patienters behov, fortæller frivilligkoordinator Annie Pihlman.

- Med empati og lyst til at gøre den sidste tid så lys og smuk som overhovedet muligt er Birthe til stede ved måltiderne – hun spreder varme og glæde med sit gode humør og lyse sind. I vågetjenesten er der også bud efter Birthe, og hun sidder gerne en nat ved en døende eller urolig patient.

Er der større arrangementer i huset, kan Anker Fjord Hospice også regne med Birthe – altid med smil på læben og parat til at hjælpe.

- For nylig skulle en patient have foretaget en operation for grå stær, og Birthe var med hele vejen – til uvurderlig hjælp for en nervøs og bange patient, fortæller Annie Pihlman. 

 

Birgit har højnet kvaliteten af den palliative indsats

Birgit Villadsen er oversygeplejerske på palliativ medicinsk afdeling på Bispebjerg hospital og modtager ildsjæleprisen for sit store og utrættelige arbejde i DMCG-pal med udvikling af de nationale kliniske retningslinjer på det palliative felt.

- Birgit har været utrættelig i sin argumentation for at hospicer og palliative teams skulle byde ind med medarbejdere, der på hver deres måde, har kunnet bidrage og forsat kan bidrage med at lave et fælles fundament for den palliative indsats i Danmark, fortæller hospicechef ved Svanevig Hospice Birgitte Bülow og tilføjer:

- Det har ikke været nemt at skaffe økonomien til dette store arbejde, men Birgit har altid bevaret optimismen og holdt fast.

Birgit Villadsen har højnet kvaliteten af arbejdet i hele det palliative felt, fortsætter Birgitte Bülows indstilling:

- Birgit har stort fokus på dokumentation og evidens som basis for udvikling af den kvalitet som patienter og pårørende bliver mødt med i det palliative felt. Uden en ildsjæl som hende ville processen ikke være kommet så langt.


luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere