BLIV STØTTEMEDLEM
Støt os med dit medlemsskab og hjælp os med arbejdet for at alle med livstruende sygdomme får mulighed for at komme på hospice.

Overskrift:

International konference for palliation (lindrende indsats) afholdt i København

19. maj 2015
Kort tekst - blokvisning (max 80 tegn):
Mange vigtige emner inden for det palliative felt blev der holdt foredrag om
YoutubeEmbed:
Brødtekst:



Hvordan sikrer man palliativ indsats til børn og unge, som lider af livstruende sygdomme? Hvor stort er behovet? Hvordan støtter man familier, som har et familiemedlem med en livstruende sygdom liggende hjemme? Hvordan involverer man frivillige i forbindelse med palliativ indsats? Hvordan sikrer man uddannelse til fagpersoner i palliation? Hvad koster det? Disse emner og meget mere blev der holdt foredrag om på den internationale konference, som blev afholdt af European Association of Palliative Care (EAPC) i Bella Centeret i København fra fredag d. 8. Maj til søndag d. 10. maj. Der var mere end 3.000 deltagere fra hele verden. Hver dag bød programmet på op til 100 forskellige faglige foredrag ved professorer, sygeplejersker, læger, psykologer, forskere m.v. Så deltagerne måtte være meget skarpe til at vælge, idet en lang række af foredragene naturligvis måtte foregå på samme tid.

Hospice Forum Danmark var repræsenteret ved landsformand Tove Videbæk.

- Det var i høj grad givende at deltage i denne konference. Dels lærte man meget, som man kan tage med hjem til det daglige arbejde i forbindelse med Hospice Forum Danmark. Og ligeledes gav konferencen netværk og kontakter også i andre lande på det palliative område, sagde Tove Videbæk.

Danske fagpersoner på det palliative område havde etableret en stand, som de kaldte ”The Danish Corner” og her reklamerede de med, at deltagerne kunne ”Meet the professionals”.

Formanden for Hospice Forum Norge, Astrid Rønsen, var ligeledes til stede og reklamerede for den norske pilgrimsvandring i sommeren 2015 kaldet ”Pilgrims for Hospice”. På denne pilgrimsvandring reklameres der for, at der bør etableres hospicer i Norge på lige fod med hospicer i Danmark og de fleste andre europæiske lande.

- Det var bestemt givende at deltage, og på en speciel måde fik jeg ny viden og ny inspiration til arbejdet med etablering af børnehospice i Danmark, udtalte Tove Videbæk. 


luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere