BLIV STØTTEMEDLEM
Støt os med dit medlemsskab og hjælp os med arbejdet for at alle med livstruende sygdomme får mulighed for at komme på hospice.

Overskrift:

Børnehospice aflaster hele familien

19. august 2015 Temaer: Børnehospice
Kort tekst - blokvisning (max 80 tegn):
Lukashuset i Hellerup er snart klar til at modtage børn med livstruende sygdomme
YoutubeEmbed:
Brødtekst:

Når Lukashuset børne- og ungdomshospice i Hellerup åbner, står 20 fagpersoner som læger, sygeplejersker og psykologer samt 25 frivillige klar til at gøre livet lidt lettere for fire børn og deres familier.


Det skriver Berlingske og introducerer dermed Danmarks første hospice, der oprettes af Sankt Lukas Stiftelsen i løbet af efteråret.


Hvor længe børnene og deres familier skal være der, afhænger af det individuelle behov, men hospiceleder i ”Lukashuset”, Thomas Feveile, regner med, at mellem 50 og 80 børn vil bo i Lukashuset i løbet af et år.


Børnehospicet er for børn med alvorligt livstruende sygdomme. Thomas Feveile regner med, at de fleste vil være børn med neurologiske sygdomme, lunge- og hjertesygdomme, fordi de typisk er syge igennem mange år, hvor daglig behandling og særlige hensyn komplicerer hele familiens liv, skriver Berlingske.dk.


Hvor et hospital fokuserer på at helbrede det enkelte barn, skal børnehospicet lægge vægt på at forbedre livet imellem hospitalsbesøgene for hele familien. Der er personale hele døgnet, så mor og far kan få kontinuerlig nattesøvn. Forældre kan lære at dosere nyt medicin, og de møder andre familier i lignende situationer. Og søskende kan se, at der findes andre børn med syge søskende.


Børnehospicet Lukashuset i Hellerup er ejet og ledet af Sankt Lukas Stiftelsen. De startede også Danmarks første voksenhospice i 1992, men fordi et børnehospice er grundlæggende anderledes, har Stiftelsen fundet inspiration i udlandet.


Skandinaviens eneste børnehospice til dato ligger i Stockholm, hvor fem til seks alvorligt syge børn siden 2010 har kunnet bo på Lilla Erstagården.



luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere