BLIV STØTTEMEDLEM
Støt os med dit medlemsskab og hjælp os med arbejdet for at alle med livstruende sygdomme får mulighed for at komme på hospice.

Overskrift:

Nybyggeri eller udvidelse

30. december 2015
Kort tekst - blokvisning (max 80 tegn):
Det er spørgsmålet for KamillianerGaardens Hospice i Aalborg, der afventer Regionsrådets møde sidst i januar.
YoutubeEmbed:
Brødtekst:


For nogle år siden bevilligede Staten yderligere 6 hospiceplader til Region Nordjylland og i regionen besluttede man sig for at udmønte dem med udvidelser af de to eksisterende hospicer. Med tre ekstra pladser på henholdsvis Hospice Vendsyssel i Frederikshavn og tre pladser på KamillianerGaardens Hospice i Aalborg. På Hospice Vendsyssel er pladserne taget i brug, mens man på KamillianerGaarden i Aalborg er stødt på komplikationer i forbindelse med udvidelsen fra 12 til 15 pladser.


Bestyrelsen for KamillianerGaardens Hospice har fået et tilbud fra naboen, Sct. Mariæ Skole om at købe bygningerne på Kastetvej og har også allerede købt en byggegrund i Nørresundby, hvor de kan bygge nyt.


Formanden for bestyrelsen, Mogens Nørgård, udtaler til Nordjyske Stiftstidende, at en udvidelse ikke vil være den optimale løsning.

Bestyrelsen er dog stødt på komplikationer i forbindelse med ønsket om at bygge nyt, da projektet vil betyde, at regionens anlægsramme vil blive overskredet og derfor kræver dispensation fra staten, hvorfra der indtil nu har været afslag.


Reglerne er således, at regionen for at gennemføre byggeriet ville skulle deponere et beløb på 60 millioner kr. hos staten. Og den løsning er regionsrådet enige om, at der ikke er økonomi til.


”Efter min mening er reglerne noget makværk. Jeg håber, at der er nogen på Christiansborg, der får øjenen op for, at det er en tåbelighed, at regionen skal deponere penge, for at en selvejende institution kan få lov at bygge. Vi kan faktisk finansiere det nye byggeri. Alligevel er kravet, at regionen – for at vi kan få lov at bygge – skal deponere penge hos staten” siger Mogens Nørgård til Nordjyske Stiftstidende.


Regionen har dog tidligere fået mulighed for at overskride anlægsrammen i forbindelse med et projekt omkring etablering af et nyt center for neurorehabilitering. Et projekt, der er udskudt til 2021 og bestyrelsen for KamillianerGaardens Hospice håber derfor på, at den dispensation kan ændres til at bane vejen for et ny-bygget hospice i stedet og arbejder på højtryk for at påvirke såvel regionsrådet og de lokale folketingspolitikere. Sagen afgøres i regionsrådet på et møde sidst i januar.



luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere