BLIV STØTTEMEDLEM
Støt os med dit medlemsskab og hjælp os med arbejdet for at alle med livstruende sygdomme får mulighed for at komme på hospice.

Overskrift:

Hjælp til at navigere i livet efter hospice

06. juni 2016
Kort tekst - blokvisning (max 80 tegn):
Anker Fjord Hospice i Hvide Sande leder lige nu efter frivillige til et nyt projekt for patienter, der udskrives fra hospice.
YoutubeEmbed:
Brødtekst:


Omkring 20% af patienterne på Anker Fjord Hospice udskrives igen. Halvdelen af disse patienter udskrives til eget hjem og skal igen have en hverdag til at fungere. Det kan være en noget af en udfordring at udskifte de meget trygge rammer på hospice med en hverdag i eget hjem.


Der er vid udstrækning tale om kræftpatienter, der udskrives og for at hjælpe dem bedst muligt i den sårbare overgang, er Anker Fjord Hospice ved at samle et hold af frivillige. De frivillige skal være ”navigatorer” og skal blandt andet hjælpe med at skabe overblik og koordinere indsatsen i hjemmet, ligesom man generelt skal være støttende, lyttende og anerkendende. Desuden kan man hjælpe med praktiske problemer som at arrangere transport og indkøb.


Tine Jørgensen er socialrådgiver og projektleder på projektet. Hun fortæller til Herning Folkeblad om baggrunden for projektet:

”Når de bliver udskrevet, har de ikke et specialiseret palliativt behov, og vi ved ikke så meget om, hvordan det så går dem derhjemme. Derfor indgår der også forskning i projektet, og både patient, navigator og pårørende vil skulle udfylde spørgeskemaer hver uge under forløbet.”


Man har allerede fået henvendelser fra nogle stykker, der gerne vil påtage sig opgaven som navigator, men der skal bruges 10 – 12 personer for, at projektet kan dække hele regionen. Navigatorerne inviteres i første omgang til et fælles infomøde på hospicet 21. juni og i august afholdes to kursusdage for navigatorerne om palliation -altså lindrende og støttende pleje, behandling og omsorg.


Fra september vil de første hjemsendte patienter så få tilknyttet hver sin navigator, som vil komme på hjemmebesøg cirka en gang om ugen gennem tre måneder.



luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere