BLIV STØTTEMEDLEM
Støt os med dit medlemsskab og hjælp os med arbejdet for at alle med livstruende sygdomme får mulighed for at komme på hospice.

Overskrift:

”Bestem i god tid, hvordan du vil dø”

17. juni 2016
Kort tekst - blokvisning (max 80 tegn):
Sådan udtaler hospiceleder, Dorit Simonsen til DR som reaktion på, at for mange patienter ikke når at få en plads på hospice før de dør.
YoutubeEmbed:
Brødtekst:

Sidste år var der 97 patienter, som ikke nåede at få en plads på Hospice Djursland selv om de havde et ønske om og behov for det.


En af årsagerne til, at de mange patienter ikke nåede at komme på hospice, var ifølge hospiceleder på Hospice Djursland, Dorit Simonsen, at ansøgningen om en hospiceplads ganske enkelt er kommet for sent. Hun opfordrer derfor til, at lægen og de nærmeste pårørende i god tid tager en snak med patienten om, hvordan den sidste tid skal være.


” Vi har brug for at forberede os, når vi skal tage stilling til vigtige ting i vores liv. Denne samtale kommer oftest meget sent i et menneskes liv, selvom de er alvorligt syge” siger Dorit Simonsen til DR.


Samtidig understreger hun, at det naturligvis kan være en vanskelig samtale at have, men den er nødvendig og den skal finde sted tidligere end, det sker for de flestes vedkommende nu.


Dorit Simonsen kommer med følgende råd:

” Når man får at vide, at man har en livstruende sygdom, vil det være naturligt, at man allerede der stille og roligt begynder at tænke over, hvad nu hvis det her ikke går, eller når det ikke går. Hvad er det så egentlig, jeg vil?”



luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere