BLIV STØTTEMEDLEM
Støt os med dit medlemsskab og hjælp os med arbejdet for at alle med livstruende sygdomme får mulighed for at komme på hospice.

Overskrift:

Min indtræden i Hospice Forum Danmarks bestyrelse

09. august 2016
Kort tekst - blokvisning (max 80 tegn):
Laila Munk Sørensen indtrådte i juni i Hospice Forum Danmarks bestyrelse og fortæller her lidt mere om sig selv og sin baggrund for at takke ja til opgaven.
YoutubeEmbed:
Brødtekst:
Laila-munk-soerensen web

Ved Hospice Forum Danmarks generalforsamling i april måned var jeg så heldig at blive valgt som 2. suppleant til bestyrelsen. Som 2. suppleant forventer man ikke at blive udpeget som bestyrelsesmedlem.


Det var derfor en stor og glædelig overraskelse, da Tove Videbæk i maj ringede mig op for at høre, om jeg var klar til at træde ind i bestyrelsen, da der med Birgit Josefsens udtræden var en ledig bestyrelsesplads.


Jeg sagde omgående ja tak til denne tillidspost, som jeg er meget beæret over at tiltræde.

Hospicetanken og hospicearbejdet har ligget mig stærkt på sinde, siden jeg i 2007 af regionsrådet i Region Midtjylland blev udpeget som bestyrelsesmedlem i Hospice Limfjords bestyrelse.

Jeg har været medlem af Hospice Limfjords bestyrelse siden, men fra sidste kommunalvalg som udpeget af Skive Kommune.


Som medlem af Hospice Forum Danmarks bestyrelse vil jeg gerne arbejde for, at hospicetanken og de etablerede hospicer bliver kendt blandt alle danskere.

Der er fortsat en del mennesker i vores land, der tror, at det at kunne komme på hospice kun er for nogle få udvalgte.

Ligeledes vil jeg arbejde for, at der bliver et så passende antal hospicepladser i landet, at det kan dække det reelle behov.

Jeg tror, at hele det område i det danske sundhedsvæsen, der dækker palliation, kan organiseres bedre, så ressourcerne udnyttes mere optimalt.

Efter min mening har Hospice Forum Danmark store muligheder for at påvirke en udvikling i den retning.


Personlig baggrund

Jeg bor i Skive Kommune i Nord-Østsalling. Jeg er gift og har tre sønner, to svigerdøtre og fire herlige børnebørn.

Jeg er uddannet folkeskolelærer med en overbygning som audiologopæd. Jeg har arbejdet indenfor skoleområdet i 40 år, men er nu gået på pension.


Gennem flere år har jeg været politisk aktiv og har været medlem af regionsrådet i Region Midt i de først to perioder af Regionens levetid.

Før det var jeg medlem af Kommunalbestyrelsen i det tidligere Sundsøre Kommune i de sidste to perioder frem til kommunalreformen.

Jeg er fortsat politisk aktiv nu på det organisatoriske plan, idet jeg er formand for Socialdemokraterne i Skive.



luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere