Lukashuset - En verden til forskel

Ved afslutningen af fortællingen er Anders' øjne røde. På spørgsmålet om, hvad tiden på Lukashuset betød for ham og familien, svarer han:

“Det gjorde, at vi lærte Knud at kende på en helt anden måde, end hvis vi havde været indlagt på hospitalet med ham. Asker ville ikke have lært sin bror at kende, hvis vi ikke havde boet her. Vi fik 5½ måneder som en familie. Vi kunne hygge os sammen her og have noget, der minder om en normal dag.”

Asker og Anders kommer stadig i Lukashuset flere gange om måneden. Så leger de et par timer i opholdsstuen eller i sansehaven. Asker har fået en bog med masser af billeder fra tiden på Lukashuset, og hver gang han kommer til billederne af de 13 sygeplejersker, siger han “det er mine venner, far.”

Også for Anders er det vigtigt at komme tilbage.
“For os er han herude stadigvæk. Jeg kan mærke ham her mere, end jeg kan derhjemme.”

LÆS HELE ARTIKLEN VED AT KLIKKE HER