BLIV STØTTEMEDLEM
Støt os med dit medlemsskab og hjælp os med arbejdet for at alle med livstruende sygdomme får mulighed for at komme på hospice.

Overskrift:

Malebog hjælper børn med døende pårørende

03. april 2018 Temaer: Pårørende
Kort tekst - blokvisning (max 80 tegn):
Sct. Maria Hospice i Vejle vil hjælpe børn, der har en forælder eller bedsteforælder indlagt på hospice.
YoutubeEmbed:

Brødtekst:
Malebog-sct-maria

Sct. Maria Hospice har udgivet en malebog, som skal hjælpe børn og voksne til at tale bedre med hinanden om den svære situation det er at være pårørende til en alvorligt syg og døende.


”På Sct. Maria har vi ganske mange børn blandt pårørende til alvorligt syge og døende. Vi ønsker at støtte disse børn, såvel mens de kommer i vores hus, som om muligt fremadrettet. Når en far eller mor eller en anden vigtig voksen er alvorligt syg eller døende, er det vigtigt for børn, at de ikke bliver holdt udenfor. Mange voksne vil gerne beskytte børn imod det triste og svære, men det kan efterlade børn med følelsen af ikke at være en del af det, der sker. Børn fornemmer, at der er noget alvorligt i gang, og så kan deres fantasi ofte være endnu værre end virkeligheden. Børn kan ikke beskyttes mod at blive kede af det, hvis de har grund til at være det”, siger hospicepræst Lone Klok til Vejle Amts Folkeblad.


Det er hende, der sammen med hospicechef Charlotte Pugh har taget initiativ til at få lavet malebogen, som er illustreret af kunstneren Lotte Lambæk, der tidligere har arbejdet med et lignende projekt omkring en malebog med tekst for Hospice Sydvestjylland i Esbjerg.


Billederne i malebogen er genkendelige motiver og situationer fra dagligdagen på Sct. Maria Hospice, så børn får muligheden for at fastholde minder og følelser fra deres tid i huset – og et kan ske sammen med deres nære voksne.


 ”Vi tænker, at børn kan bruge malebogen som udgangspunkt for en samtale om følelser, bekymringer, spørgsmål og tanker, mens familien kommer på hospice. Malebogen kan også bruges som en pause, til ro og egen eftertænksomhed”, slutter Lone Klok.


luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere