Overskrift:
18. april 2018 Temaer: Årsmøde
Hospice er mere end et husKort tekst - blokvisning (max 80 tegn): Hospice i børnehøjde, daghospice, akutpladser og en generel udbredelse af hospicefilosofien, det er bare nogle af de tanker og initiativer Hospice Forum Danmarks bestyrelse vil arbejde med og for i det kommende år. YoutubeEmbed: Brødtekst: ![]() ”Hej. Ej, hvor er det længe siden”. Snakken går på kryds og tværs. For hvordan var det nu med det projekt, man hørte om for et år siden. Er det kommet i gang? Hvad er erfaringerne? Mange har ikke set hinanden i det forløbne år, så der er nok at tale om over velkomstkaffen, som er tiltrængt, når man har kørt hele vejen til Fredericia fra Nordjylland eller Lolland i tide til mødestart klokken halv ti. Kronprinsessens gode spørgsmålEfter både kaffe og en morgensang er alle rester af træthed rystet af, og de delegerede er parate til dagens første punkt: Generalforsamlingen. Formand Olav Nørgaard fortæller om sidste års højdepunkter, som blandt andet tæller, at børnehospicer nu er kommet på finansloven og en studietur til hospicer i England, som har givet masser af inspiration og nye ideer til udviklingen i den danske hospiceverden. Under besøget havde kronprinsessen blandt andet møde med hele Hospice Forum Danmarks bestyrelse. ”På et tidspunkt ser kronprinsessen mig dybt i øjnene”, fortæller Olav Nørgaard med et skævt smil. Tabu om døden brydes i skolenEt rigtigt godt og væsentligt spørgsmål, fastslår formanden. Et spørgsmål, som falder fint i tråd med flere af de mærkesager, foreningen vil fokuserer på i det kommende år, blandt andet et skoleprojekt, hvor børn igennem undervisning lærer at tale om døden og dermed er med til at bryde tabuet om emnet. ”Vi vil gerne være med til at afmystificere døden”, fortæller Olav Nørgaard, derfor vil bestyrelsen i samarbejde med hospice Limfjorden stå bag udarbejdelse af undervisningsmateriale, som kan bruges på andre hospicer. ”Vores mål er at udbrede hospicefilosofien allerede i folkeskolen. Når børnene begynder at tale om døden, så vil de naturligt også tage den snak med hjem i familien. På den måde kan vi være med til lige så stille at nedbryde tabuet om at tale om døden”. Hospice skal ud i lokalsamfundetAndre tiltag fra bestyrelsen i det kommende år er hospice for alle. Også for mennesker med eksempelvis hjertesygdomme og KOL. I dag har omkring 94 procent af patienterne på hospice en kræftdiagnose, men erfaringer viser klart, at patienter med hjertesygdomme og KOL i terminalfasen har stor effekt af et ophold på hospice. Så stor, at mange af dem faktisk kan udskrives igen og få en god tid hjemme. Akutpladser til patienter i terminalfasen, som udskrives fra de medicinske pladser, fordi der ikke er plads, er også en mærkesag for bestyrelsen.
Flere hospicepladser i de tættest befolkede områder er også en prioriteret mærkesag. Ligesom et børnehospice i Jylland er højt på dagsordenen. ”Og så er det helt væsentligt, at vi får udbredt hospicefilosofien til hjemmeplejen og plejecentre. I dag er det fire procent af befolkningen, der dør på hospice, og selv om vi får mulighed for at bygge flere hospicer, vil der stadig være mange, der dør hjemme eller på plejehjem. Derfor er det nødvendigt, at vi udvider vores tilbud. For eksempel med uddannelse af personalet i hjemmeplejen og på plejecentre, med aflastningstjeneste og med daghospicer”, fortæller Olav Nørgaard.
Roser og genvalgBestyrelsen blev efter formandens beretning rost for at være så specifikke omkring deres mærkesager.
Vil du vide mere om bestyrelsens arbejde det seneste år samt om visionerne for det kommende, kan du læse den skriftlige beretning her Læs mere link: |