BLIV STØTTEMEDLEM
Støt os med dit medlemsskab og hjælp os med arbejdet for at alle med livstruende sygdomme får mulighed for at komme på hospice.

Overskrift:

Livet som hospicefrivillige

22. oktober 2018 Temaer: Frivillige
Kort tekst - blokvisning (max 80 tegn):
Hvad får os til at blive frivillig? Hvad får os til at blive ved? Og hvordan passer vi bedst på os selv og hinanden undervejs?
YoutubeEmbed:
Brødtekst:
Frivilligseminar-2018-sang-web


Disse og mange andre spørgsmål dannede rammen om årets frivilligseminar i Hospice Forum Danmark.


115 gæve frivillige fra hele landet havde taget mod invitationen til en dag, hvor vi under kyndig ledelse af Marie Baad Holdt fra konsulentfirmaet Ingerfair skulle kigge nærmere på livet som hospicefrivillige.


Første del af dagen bød på introduktion til et for de fleste af os nyt begreb; ”Pligtvillighed” – for kan det ske, at frivilligheden indimellem bliver til en pligt for os? Og hvis den gør, hvordan søren tackler vi så det? Er det den frivillige selv, der skal blive bedre til at kende sine grænser både når det kommer til, hvor mange opgaver, der er tid og overskud til at fylde i kalenderen og når det handler om, hvilken type af opgaver, man trives eller ikke trives med at løse?


Eller er det frivilligkoordinatoren, der skal kende sine frivillige godt nok til at kunne spotte, hvem der trænger til en pause? Eller er det måske noget, vi alle sammen i fællesskab skal finde en vej i? Sådan, at de mange frivillige bliver gode til både at passe på sig selv og deres engagement, men også til at have et omsorgsfuldt blik på de med-frivillige og deres trivsel og engagement i opgaverne.


De mange spørgsmål fik i den grad gang i snakketøjet og hver gang, der blev givet los for en sidemandssnak om et af Marie Baad Holdts mange spørgsmål, brød en sand myriade af summen ud i salen – og der blev delt oplevelser og meninger på kryds og tværs af landet – så alle kunne lære af, hvordan man tog hånd om hinanden rundt lokalt.


Som afrunding på formiddagen fik deltagerne lov at være med til at udpege, hvilke af formiddagens mange input, der havde vakt deres nysgerrighed i en grad, der gjorde, at de gerne ville dykke dybere ned i dem.


Efter frokost blev flokken delt op i mindre grupper – godt blandet på kryds og tværs af landet, så man rigtigt kunne nyde godt af at være sammen med frivillige fra andre hospicer. Grupperne tog fat på at debattere:

  • Hvordan tager vi bedst imod nye frivillige?

  • Hvad kan koordinatorerne gøre for at gøre det bedre for de frivillige?

  • Hvilke emner vil vi gerne have på temadage?

  • Hvad er gode rammer for frivillige?

  • Pligtvillighed – hvordan siger vi fra?


Der var ivrig debatteren og ved opsamlingen på dagen kom et sandt overflødighedshorn af konstruktive inputs, som Frivillighedsudvalget kunne tage med hjem og sørge for kommer ud og arbejde rundt på hospicerne, så livet som hospicefrivillig kan blive endnu bedre.


Du kan se flere billeder og en video fra dagen på Hospice Forum Danmarks Facebookside



luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere