BLIV STØTTEMEDLEM
Støt os med dit medlemsskab og hjælp os med arbejdet for at alle med livstruende sygdomme får mulighed for at komme på hospice.

Overskrift:

Jeg skammer mig over at forlade min familie

12. februar 2019 Temaer: Ansat på Hospice  |  Pårørende  |  Patienter
Kort tekst - blokvisning (max 80 tegn):
Henrik er sygeplejerske og fortæller fra sit arbejde: Jeg har med støtte fra Støtteforeningen for Hospice Sydvestjylland deltaget i 2 ugers sjælesorgskursus. Kurset har givet et nyt perspektiv på nogle af de situationer jeg står i, i mit arbejde som sygeplejerske på hospice.
YoutubeEmbed:
Brødtekst:
Hospice-Esbjerg-(75)-web

På kurset arbejdede vi blandt andet med begreber som ”skyld” og ”skam”, følelser der også kan være i spil hos vores patienter. Jeg har derfor lyst til at dele en patientsituation samtidig med, at jeg giver et lille indblik i den undervisning, jeg mødte på sjælesorgskurset. Jeg referer til bogen: ”Skam” af Krista Korsholm Bojesen, som var en af underviserne på kurset. Sygehuspræst Preben Kok referer jeg også til. Han har skrevet bøgerne: ”Skæld ud på Gud” og ”Slip livet løs” og underviste ligeså.

Familiesamtale

Rammen var en familiesamtale på Hospice Sydvestjylland. Vi havde i den første halvdel af samtalen, været omkring alvoren i, at døden så ud til at nærme sig. Det var første gang, der blev sat ord på døden, mens alle i familien var samlet. Ganske enkelt fordi Per holdt af livet og ønskede et længere liv. Per, hans ægtefælle, samt deres tre børn og to svigerbørn var til stede ved samtalen. Familien håbede frem til samtalens start på, at det snart måtte blive bedre og ønskede at han trænede lidt mere og spiste lidt mere i håb om, at det ville få Pers situations til at vende. Det var imidlertid klart for mig, at døden nærmede sig for Per. Mit ønske var for familien, at de kunne få sat ord på, hvad de i stedet kunne håbe på midt i fortvivlelse og håbløshed.


Preben Kock siger at ”håbløst” er et sammensat ord og kan forstås som det at blive løst fra håbet. Det forsøgte jeg at tænke ind i samtalen for at tilpasse håbet situationen. Jeg oplevede, at Per i løbet af samtalen gav slip på håbet om bedring. Han sagde, at det ikke kom bag på ham, at døden nærmede sig, hvilket medførte, at der nu var plads til at forholde sig til døden, for ham selv og i relation til familien.


Sidst i samtalen udtrykte Per: ”Jeg skammer mig over at forlade familien”

Skam

Jeg bad ham uddybe. Der var tavshed, afbrudt af trøstende ord fra familien. ”Det skal du da ikke skamme dig over”.  Der gik en rum tid, før Per fandt frem til, hvad det dybest set var, skammen handlede om. Det er et kendetegn ved skam. Skam kan være som en blind vej, man er kommet ind på og har svært ved at komme væk fra igen. Skam er ofte noget man enten løber fra, gemmer sig for eller kæmper imod, fordi det er ubehageligt. Skam fremkalder en dybereliggende forkerthedsfølelse.


Vi kender begrebet skam helt tilbage fra Adam og Eva på de første sider i Bibelen. Det første, der sker efter de har spist af den forbudte frugt, er, at de opdager deres nøgenhed. De får travlt med at dække sig til, og de skjuler sig, inden Gud kommer hen til dem. Nogle skamforskere anvender bl.a. disse første sider i Bibelen til at beskrive skammens udtryk.


Tilbage til Per, der efter nogen tid udtrykker, at han er ked af, at han ikke fortsat kan være sammen med sin familie, som han holder så meget af. Han tænker, at han svigter dem ved at forlade dem, ligesom han selv følte sig forladt af sin far, da han døde i samme alder, som han selv er nu. Særligt spejler Per sig i sin egen yngste søn, da han var samme alder, som, da han selv mistede sin far. Det bekymrer ham. Han husker det var svært for ham at miste sin far, og han havde tidligere lovet, at han ikke ville stikke af fra sine børn.


Per oplevede stor afstand mellem hans egne idealer og situationen han befandt sig i, hvilket også er et kendetegn ved skam. Han ønskede inderligt at være for sine børn meget længere tid i deres liv, men Per erkender, at livet snart slutter. Han havde tidligere sagt højt til sine børn at: ”du kan hvad du vil” ”du kan skabe dig selv” og nu kunne han ikke selv leve op til det, han tidligere havde sagt.


Jeg fik det indtryk, at Per var bange for at miste sin familie inden han døde, bl.a. hvis han talte om, at han ikke kunne overholde det, han havde sagt til børn. For han havde brug for relationen til sin familie frem til sin død.  Instinktivt havde han dog allerede trukket sig, hvilket også er en del af skammens væsen, i et forsøg på at beskytte relationen til sin familie. Ligesom Adam og Eva trak sig i relationen til Gud.


Preben Kock vil sige, at Per havde gjort sig selv til Gud i sit liv, ved at sige: ”du kan hvad du vil” ”du kan skabe dig selv”, og derved trådt over magtgrænsen. Han vil sige, at Per ingen magt havde over liv og død. Det ansvar ligger alene hos Gud. Det du har magt over, det har du ansvar for. Det du ikke har magt over, det kan du ikke have ansvar for. Det har kun Gud. Preben Kocks anliggende er, at Per ”blot” må være menneske og blot tage ansvar for det, han har magt over og lade Gud om resten.

Skyld

Samtalen drejede jeg over på, hvad Per tænkte, han var skyld i. Jeg spurgte ham om, hvad han følte sig skyldig i, når han sagde, han skammede sig over at forlade familien. Jeg har på kurset fundet ud af vigtigheden af at skelne mellem hvad Per skammer sig over, og hvad Per føler sig skyldig i. Det første kan fastlåse, og det sidste kan åbne. Skyld kan tilgives, det kan skam ikke. Skam kan desuden være noget, man ikke selv er skyld i.


Det stod ikke klart for Per, om han følte skyld i noget, og han blev stille. Men til gengæld stod det klart for hans familie, og de sagde med nådigt blik og en kærlig stemme, at han selvfølgelig ikke skulle føle sig skyldig i, at han nu var syg og derfor måtte forlade dem. De fik sagt med ord, at de var rigtig kede af at skulle miste ham, og at de ville savne ham, og at han ingen grund havde til at føle skyld.


Jeg husker Pers øjne var rettet mod gulvet, indtil de nådige ord kom fra hans familie. Kort efter løftede han blikket og øjnene strålede. Efter at relationen var genoprettet på en ny måde, rejste Per sig med besvær fra sengen og gik først sin yngste søn i møde og omfavnede ham og derefter konen. Tårer trillede over kinden på Per og hans yngste søn og en lettet stemning på stuen indfandt sig. ”Vi elsker dig, fordi du er dig og på trods af sygdom ”. For mig at se en ny begyndelse, da ord og handling skabte forandring ved livets afslutning. Både for patienten og hans nærmeste.


Det blev sidste gang, Per rejste sig fra sengen. Få dage senere døde han.

Nåde

Ordet Nåde, er måske et glemt ord. Krista Korsholm beskriver i sin bog hvorfor hun netop har valgt ordet nåde, der udspringer af kristendommen. Her har det betydning af: ”Kærlighed, der gives til mennesker, uden man har gjort sig fortjent til den. Kærlighed, der gives gratis og uden forbehold. Nåde, der har kraft i sig til at opløse skammen og er dens modpol” skriver Krista Korsholm.


Jeg blev i denne samtale mindet om, hvor vigtigt det er at blive set på med nådige øjne og høre kærlige ord også i dagene op til livets slutning særligt af dem, der står nærmest. Jeg er familien taknemlig for, at jeg kunne være vidne til denne forandring, hvor skam blev erstattet af et nådigt blik.


Skrevet af: Henrik R Kirkegaard, sygeplejerske på Hospice Sydvestjylland i Esbjerg 



luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere