BLIV STØTTEMEDLEM
Støt os med dit medlemsskab og hjælp os med arbejdet for at alle med livstruende sygdomme får mulighed for at komme på hospice.

Overskrift:

At navigere i hverdagen efter udskrivelse fra hospice

03. april 2019 Temaer: Ildsjæle priser
Kort tekst - blokvisning (max 80 tegn):
På Anker Fjord Hospice i Hvide Sande, har de gennem godt to år arbejdet med projekt ”Navigator”, som netop er blevet tildelt Hospice Forum Danmarks ildsjælepris som Årets Faglige Tiltag.
YoutubeEmbed:
Brødtekst:
Navigator-ildsjael

9 frivillige navigatorer har gennem projektet fulgt patienter, der er blevet udskrevet fra Anker Fjord Hospice i den hverdag, de skulle hjem til. Det har både været patienter, der er vendt tilbage til eget hjem og de, der er flyttet på plejecenter. Fælles for patienterne har været, at de har fået en frivillig navigator til at hjælpe med at finde sig til rette i hverdagen igen.


4 af navigatorerne modtog på projektets vegne prisen som Årets Faglige tiltag.


Utryghed ved at skulle væk fra hospice

Omkring 20 % af patienterne på Anker Fjord Hospice udskrives igen, når deres tilstand er blevet så stabil, at de ikke længere har brug for den specialiserede behandling, som hospicet er eksperter i. Det har for nogle været forbundet med usikkerhed og utryghed omkring, hvordan det hele nu skulle gå uden for hospicets trygge rammer. Utrygheden hos patienter og deres pårørende har helt naturligt også påvirket personalet på hospicet og med udviklingen af Navigator projektet har man forsøgt at øge trygheden for alle.


Navigatorerne har kunnet hjælpe på vidt forskellig vis – hele tiden med udgangspunkt i lige netop de behov den enkelte patient og hans/hendes pårørende har haft. Det har været hjælp til at komme en tur ud og gå, hjælp til at navigere i kontakten med kommunen, kørsel til lægebesøg, en tur ud og handle eller det at være sammen med patienten, mens de pårørende får mulighed for at komme lidt ud uden at skulle bekymre sig for, om patienten kunne være alene hjemme.


Henning og Gunhild blev venner

I videoen herunder fortæller Henning Nielsen fra Struer om sine oplevelser med at have Gunhild Jeppesen som navigator, efter han blev udskrevet fra Anker Fjord Hospice.


Videoen er et indslag fra TV Midtvest d. 31. juli 2018.


Som det fremgår af indslaget, opleves navigatoren som en form for livline tilbage til Hospice – og det har da også været et væsentligt element i projektet, at hospicet gennem navigatorernes logbøger har kunnet følge med i, hvordan det er gået patienterne efter udskrivelse.


Nye tiltag på vej

Projektet er blevet grundigt evalueret og evalueringsrapporten er lige på trapperne. Med den i hånden er det tydeligt, at det har været en god idé at påbegynde projektet og de har da også allerede flere tiltag klar til det videre projekt. Det gælder tiltag for børnefamilier og for enlige efterlevende uden det store netværk. For som hospicechefen slår fast, så fortsætter ordningen naturligvis også udover den oprindelige projektperiode på to år.


Hør Hospicechef, Herdis Hansen og koordinator, Tine Jørgensen fortælle meget mere om erfaringerne med projektet og de nye tiltag i videoen neden for.


Videoen er programmet ”Tæt på” fra december 2018.






Læs mere link:

luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere