BLIV STØTTEMEDLEM
Støt os med dit medlemsskab og hjælp os med arbejdet for at alle med livstruende sygdomme får mulighed for at komme på hospice.

Overskrift:

Landsformand hædret med Dannebrogsordenens Ridderkors

26. juni 2019
Kort tekst - blokvisning (max 80 tegn):
Hendes Majestæt Dronningen benådede i dag Hospice Forum Danmarks landsformand, Olav Nørgaard med Dannebrogordenen sammen med to af hans kollegaer i regionsrådet i Region Midtjylland. Regionsrådsformand Anders Kühnau overrakte udnævnelsen i regionsrådssalen i Viborg.
YoutubeEmbed:
Brødtekst:
Olav-Ridderkors-web


Det er første gang, at medlemmer af regionsrådet i Region Midtjylland bliver hædret med Dannebrogsordenens Ridderkors. De tre nye riddere Conny Jensen, Marianne Carøe og Olav Nørgaard modtog H.M. Dronningens anerkendelse for en lang politisk karriere, som til alle tider har været præget af stærke personlige egenskaber og respekt for demokrati, borgere og medarbejderne.


”I Region Midtjylland har vi ikke tidligere indstillet regionsrådsmedlemmer til Ridderkorset, men jeg synes vi skal benytte os af muligheden for at fremhæve de fine eksempler på store politiske indsatser” siger regionsrådsformand Anders Kühnau, der ønsker de nyslåede riddere tillykke med anerkendelsen.


”Det har hele vejen igennem været en væsentlig drivkraft for mig, at jeg har kunnet være med til at skabe bedre vilkår for mennesker i en sårbar situation i livet. Det gælder både arbejdet omkring psykiatrien og i særdeleshed mit engagement i hospicesagen”, siger Olav Nørgaard, der er både glad og stolt over at modtage Ridderkorset.


”Jeg arbejder med hospicesagen både helt lokalt som repræsentant for regionen i Hospice Limfjords bestyrelse, regionalt når jeg sidder med om bordet i regionsrådet og så på landsplan som formand for Hospice Forum Danmark. Det giver rigtig god mening sådan at være involveret omkring hospicesagen på flere niveauer, ” fortsætter Olav Nørgaard.


Regionsrådsmedlemmerne skal opfylde tre krav for at komme i betragtning til Dannebrogsordenens Ridderkors: De skal som minimum være valgt for femte gang til amts- eller regionsråd, de skal fungere i rollen som politiker, være i besiddelse af særlige personlige egenskaber og værdier, som støtter op om det politiske arbejde i regionsrådet og fremmer udviklingen i hele regionen og så skal de udvise respekt for demokrati, borgere og ansatte.


Læs mere link:

luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere