BLIV STØTTEMEDLEM
Støt os med dit medlemsskab og hjælp os med arbejdet for at alle med livstruende sygdomme får mulighed for at komme på hospice.

Overskrift:

Vi skal da kunne snakke om døden!

02. august 2019 Temaer: Livet på hospice
Kort tekst - blokvisning (max 80 tegn):
Det var med en personlig erfaring i bagagen, at tv-journalist Jesper Bradsted og hans filmfotograf flyttede ind i syv døgn på Hospice Vendsyssel. Han ville bryde nogle af de tabuer, han havde mødt omkring sygdom og død.
YoutubeEmbed:
Brødtekst:
TV producent foto

”Jeg fik ideen til udsendelsesrækken, fordi min kone blev alvorligt syg, og det gik op for mig, hvor lidt vi egentligt taler om sygdom og død. Det er meget tabubelagt. Min kone kom heldigvis igennem sin sygdom, men jeg havde stadig et ønske om at kommunikere noget omkring de mange tabuer, og jeg valgte hospicekonceptet som indgangsvinkel” siger Jesper Bradsted.

Personalet var med på ideen

Efter en årrække på Danmarks Radio og TV2 Nord havde Jesper Bradsted etableret sit eget produktionsselskab, og han solgte ideen om en udsendelsesrække om livet på hospice til sin gamle arbejdsplads. Så tog han kontakt til hospiceleder Birgitte Nielsen, Hospice Vendsyssel, der kunne se en idé i at medvirke, men som også havde nogle overvejelser omkring projektet. Jesper Bradsted havde derpå et møde med hele personalegruppen, som var positiv over for ideen.


”Fra starten blev planen, at jeg og fotografen skulle flytte ind på Hospice Vendsyssel i syv døgn og så se, om der var nogen, der ville snakke med os,” siger Jesper Bradsted og fortsætter:


”Der var heldigvis mange, der gerne ville tale med os. De fleste, vi mødte på hospice, havde en form for afklaring med situationen. Det var positivt overraskende, at så mange havde overskud til at deltage. Vi fik tre familier med, som vi fulgte gennem de syv døgn. Det var flot og stærkt, at de ville, og det underbygger i den grad, at vi skal tale om døden. Disse mennesker var i livskrise, men magtede alli- gevel at tale om døden og sygdommen. Nogle sagde endda, at deltagelsen i tv-optagelserne havde givet dem anledning til at tale med omgivelserne om døden. Det var stærkt!”

Et fantastisk kig bag kulisserne

Det var således uden de store forventninger, at Jesper Bradsted og fotografen indlogerede sig på Hospice Vendsyssel. Men da de gik ud ad døren igen syv døgn senere, havde de fået et fantastisk indblik i de folk, der arbejder med kritisk syge og døende. Og de havde fået endnu mere respekt for det arbejde, der udføres på et hospice. Et arbejde, der giver så meget mening og værdi for både de døende og deres pårørende.


”Det var også skønt at se, at medarbejderne også kunne have det sjovt sammen midt i al sorgen og håbløsheden. De var rigtig gode til at skabe en god stemning. Hospice Vendsyssel er en meget velfungerende arbejdsplads, hvor der er rum for humor og sjov mellem kolleger, samtidig med, at alle er meget dedikerede til opgaven,” siger Jesper Bradsted.


Han har fået mange positive reaktioner på de fire programmer, der blev sendt på TV2 Salto i foråret 2018. Flere gav udtryk for, at udsendelserne havde hjulpet dem med at blive mere afklaret med døden og gjort det lettere at tale om den.

Tabuer brydes ned

”For mig personligt har forløbet betydet, at jeg nu godt kan tale åbent om sygdom og død. Jeg har fået nogle redskaber til at håndtere de svære emner. Nu tør jeg godt tage hul på snakken. Da min kone blev syg, oplevede vi at nogle trak sig, og jeg sagde til mig selv: Det kan da ikke være rigtigt – vi må da kunne tale om det! Men døden var et stort tabu for mange. Jeg er glad, hvis mine programmer har været med til at nedbryde dette tabu,” siger Jesper Bradsted.


De fire udsendelser ligger tilgængelige på TV2 Nords hjemmeside og kan ses på dette link: https://www.tv2nord.dk/7-dogn-pa-hospice/7-dogn-pa-hospice-14 eller ved at bruge søgefeltet øverst på tv2nord.dk og skrive 7 døgn på hospice.


Læs mere link:

luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere