BLIV STØTTEMEDLEM
Støt os med dit medlemsskab og hjælp os med arbejdet for at alle med livstruende sygdomme får mulighed for at komme på hospice.

Overskrift:

Bedre muligheder for efteruddannelse for læger

06. november 2019 Temaer: Hospicer
Kort tekst - blokvisning (max 80 tegn):
Patienter og pårørende vil nyde godt af et højere fagligt niveau, når læger nu har mulighed for at tage den praktiske del af en efteruddannelse i lindrende behandling 'hjemme' på Diakonissestiftelsens hospice.
YoutubeEmbed:
Brødtekst:
Diakonissestiftelsens-Hospice-web

Læger med et ønske om en efteruddannelse i palliativ medicin har tidligere måttet søge andre steder hen end på Diakonissestiftelsens Hospice. Det er ændret nu, da den praktiske del af en toårig fagområdespecialist-uddannelse kan foregå på hospice.


"Det giver et fagligt løft, som vil komme patienter, pårørende og kolleger i andre faggrupper til gode, at vi nu er godkendt til selv at være en del af vores overlægers eventuelle efteruddannelse," forklarer hospicechef Helle Tingrupp.


Uddannelse 'hjemme' på hospice

Godkendelsen af Diakonissestiftelsens Hospice som uddannelsessted er blevet en realitet, efter nylig ansættelse af overlæge Pernille Hertel der er fagområdespecialist i palliativ medicin. Det gør det muligt for andre læger i teamet at tage den praktiske del af den samme uddannelse 'hjemme' i stedet for at skulle tage orlov og søge en praktik på et andet uddannelsessted.


En mulighed som overlæge Majbritt Vejrup Holtsmark har valgt at benytte sig af.

"Jeg er glad for at kunne tage den praktiske del af min fagområdespecialisering på min egen arbejdsplads, hvor jeg kender både kolleger og arbejdsgange i forvejen. Det er en stor praktisk og personlig fordel for mig, at jeg ikke behøver skifte arbejdsplads i forbindelse med min uddannelse," siger hun.


Videndeling på tværs

For Diakonissestiftelsens Hospice er der også klare fordele i at kunne holde medarbejdere i huset, når de er under uddannelse.


"Det er rart, at vi ikke skal erstatte vores overlæger med vikarer, mens de er under uddannelse. Derudover nyder vi jo løbende godt af den faglige opkvalificering, som lægen opnår på uddannelsen," siger Helle Tingrupp, som suppleres af Majbritt Vejrup Holtsmark:

"Min efteruddannelse kommer hele huset til gode, når jeg er i stand til at dele viden og erfaring om f.eks. ny forskning og behandlingsmuligheder med mine kolleger - både de øvrige overlæger, men også sygeplejersker og fysioterapeuter."


Mere viden er bedre behandling

Der findes ikke en egentlig speciallægeuddannelse i palliativ medicin - kun den toårige fagområdespecialisering. Det er en efteruddannelse hvor lægerne fokuserer systematisk på de forskellige symptomer, som optræder i forbindelse med livstruende sygdomme, og får viden om den nyeste forskning og evidens på området.


"Jeg er sikker på, at uddannelsen med to års specialiseret erfaring på det palliative område er med til at sikre vores patienter en højere livskvalitet i den sidste del af livet. Mere viden giver os et bredere perspektiv og gør os i stand til at give behandling og pleje tilpasset den enkelte patients behov og ønsker," vurderer Majbritt Vejrup Holtsmark, som efter planen bliver færdig med sin uddannelse som fagområdespecialist i palliativ medicin i 2021.


Læs mere link:

luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere