BLIV STØTTEMEDLEM
Støt os med dit medlemsskab og hjælp os med arbejdet for at alle med livstruende sygdomme får mulighed for at komme på hospice.

Overskrift:

Julen kalder håbet frem på hospice

15. december 2009
Kort tekst - blokvisning (max 80 tegn):
Duften af gran, smagen af småkager, lyden af julens melodier og lyset fra juledekorationer
YoutubeEmbed:
Brødtekst:

Duften af gran, smagen af småkager, lyden af julens melodier og lyset fra juledekorationer. Alt sammen giver alvorligt syge og døende en forventning om at opleve endnu en jul.

Kigger man indenfor på Sct. Maria Hospice Center i Vejle, træder man ind i en anden verden. Her bliver julen fejret for fuld musik!
Maria, Josef og det lille Jesus-barn byder velkommen i en stor krybbeanretning.
Fire søjler i danner et rum i rummet, og kigger man op, får man øje på en imponerende stjernehimmel af skinnende lyspærer. Her læses julehistorier til kaffe og juleknas.
Hen ad gangen mødes man af den ene juledekoration efter den anden.
Fra køkkenet dufter det af æbleskiver og småkager.
Og fra det hyggelige fællesrum strømmer lyden af sagte klaverspil. Her sidder en frivillig og spiller julens melodier, mens en anden sidder og hyggesnakker med en svagelig kvinde i kørestol. Flere af de indlagte kommer forbi, standser op og suger lyde og dufte til sig. Tættere på julestemningen i et hjem, kan man næppe komme.
- Alle dufte sætter erindringer og tanker i gang, fortæller hospicepræst Lone Klok, som har været tilknyttet, siden Sct. Maria Hospice åbnede i 1995.
Og julen tænder håb, fortæller hun, et mål om at nå en jul mere.
- På den måde bliver julen et lille lys i mørket. Den alvorligt syge og døende overvældes af forventning, fortæller hun til Hospice Forum Danmark, der arbejde for at sprede hospicetanken i Danmark.
Der er 14 hospicer i landet lige nu, men flere er på vej.

Måske den sidste jul
Og man kan sagtens mærke julestemning på et hospice, fortæller hospicechef Kirsten Kopp:
- Julen får en anden dimension, når man er alvorligt syg og er på et hospice, hvor man ved, hvor det bærer hen. Det betyder, at vi her i huset starter meget tidligt med at julepynte, og nogle gange kommer pårørende og familien holder jul her tidligere på måneden. Fordi man tror, patienten ikke er her, når selve julen er her. Det kan være vigtigt især for børnene at have den højtid sammen.
De fire adventssøndage har frivillige pyntet patienternes morgenbakke med gran, og der er en lille adventspakke og en julestjerne.
- Der gøres forskel på hverdage og helligdage og helligdage og julehelligdage. Det er vigtigt, fordi dagene let går over i hinanden for indlagte, fortæller Lone Klok, og Kirsten Kopp supplerer:
- Patienterne fanger noget af livet ved at se, høre, dufte og smage. For det er svært med ”tidsligheden”, når man er meget syg. Tiden er ikke som normalt en lineær størrelse med dage, der kommer som en føljeton. Tiden opleves ofte mere cirkulært. Begivenheder huskes som døgnets timer, ugens dage, årstidernes skiften. Og derfor er det vigtigt, at der er mennesker og begivenheder, der bringer stemning og sanselighed ind i huset. De syge har ofte svært ved at have handlekraft og rækkevidde. De kan ikke tage det, for deres kræfter strækker ikke til, simpelthen.

Frivillige besøgsvenner
Hospicechef Kirsten Kopp sætter stor pris på de 45 frivillige, der er tilknyttet huset. Sct. Maria Hospice Center var en af de første døgninstitutioner, der tilknyttede frivillige, fortæller hun:
- Jeg kan slet ikke se vores hus fungere med de kvaliteter det har, hvis vi ikke havde frivillige. Det gælder alle årets dage og de traditioner som hører sig til. Det gælder æstetikken i hverdagen, det gælder besøgsvenner for folk, der er hjemme eller folk her, som ikke har noget netværk. Det gælder servicering omkring måltiderne på den medmenneskelige og nære måde. Patienter, der ellers ikke får besøg, kan have en besøgsven, der kommer et par gange om ugen og bare være her, tåle tavsheden eller lave noget sammen, komme ud en tur i kørestol i naturen eller ned i byen.

Frivillige-JetteHenriksen-K.jpg


Men hvad synes de frivillige selv om at arbejde her?
- Nogen tror, det kun er død og elendighed, men det mærker man ikke i det daglige. Jeg går altid herfra og er glad, siger Jette Henriksen, der har været frivillig siden 2000.
- Den glæde man får ved at give andre noget, den får man dobbelt igen. Man kan føle sig helt høj, når man går herfra, siger Ketty Nielsen, engageret siden 1996.
Hvad kan man snakke med døende patienter om?
- Det er meget forskelligt. Vi spørger ikke ind til nogen, og vi snakker ikke om sygdom. Det er faktisk det eneste, vi ikke snakker om! De behøver ikke at forholde sig til deres sygdom over for os, siger Jette Henriksen.
- Men vi snakker om hverdagen, hvor de har boet, hvad de har lavet. Vi kan sagtens holde snakken i gang, tilføjer Ketty Nielsen.
 

Gang-HFD_a.jpg


Juleaften på hospice
Selve juleaften er noget helt specielt på Sct. Maria Hospice:
- Der har været juleaftener, hvor vi har siddet 30-35 mennesker ved julebordet i spisestuen og ned ad gangen, fortæller hospicechef Kirsten Kopp.
Juleaftensgudstjenesten holdes den 23. december om eftermiddagen for at de patienter der gerne vil være med kan spare på deres kræfter til den 24. For da kommer pårørende måske rejsende langvejs fra.
- Det er bevægende at være med, for alle sidder og tænker, at dette måske er den sidste jul, og nu ser det ud til, at vi når at få den, siger hospicepræst Lone Klok.
- Midt i afskeden formår de at være til stede i det øjeblik, julen er, og nyde duften af den gode mad, glæden over at have spist andesteg, og de har været omkring juletræet med de andre patienter, der magter det og de pårørende.
Juletræet bliver tændt, der bliver sunget julesalmer og en organist kommer og spiller en time sammen med en fløjtenist fra otte til ni, midt i julens hjerte, fortæller Lone Klok.
Patienter kan få sin seng med hen til juletræet, ligesom man kan til gudstjeneste og oplæsningsaften. Og magter man ikke, kan man bede om at have sin dør stående åben.
Hospice giver en julegave til alle patienterne.
- Sygeplejerskerne har gjort sig meget umage for at lytte ind til hvad der kan interessere og glæde den enkelte patient, fortæller Lone Klok.
Men samtidig skal tilværelsen på hospice ikke romantiseres – heller ikke i julen, mener hun:
- Der er jo også mennesker der dør på hospice, billedligt talt med Jesu ord på korset: ”Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?” Man dør jo ikke nødvendigvis med et ”Det er fuldbragt!”
- Men der er et lys i mørket, stjernestunder eller blå sekunder, eller hvad forskellige poeter bruger af udtryk.
- Det er det, julen også er. Blå sekunder. Glimt af Guds rige, slutter hun.


luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere