BLIV STØTTEMEDLEM
Støt os med dit medlemsskab og hjælp os med arbejdet for at alle med livstruende sygdomme får mulighed for at komme på hospice.

Overskrift:

Smerter lindres ved samtale

02. juni 2010 Artikel
Kort tekst - blokvisning (max 80 tegn):
Mange smerter kommer af angst. Derfor hjælper det at tale med nogen.
YoutubeEmbed:
Brødtekst:

- Jeg er overrasket over hvor meget der kan opnås ved samtale. Ofte kan medicinen sættes ned og helt undværes, når vi får mulighed for at påvirke patienten i den rigtige retning, fortæller Niels Brunsgaard.

Niels Brunsgaard, Overlæge ved Det Palliative Team i Aalborg


Han er overlæge ved Det Palliative Team ved KammmillianerGaardens Hospice i Aalborg Vest.
Han fortsætter:
- Smerter er ikke bare fysiske. Smerter kan fx komme på grund af angst. Bekymrer man sig meget, får man notorisk mere ondt. Hvad skal der ske med familien? Hvordan går det med lille Peter ved konfirmationen? Men når de får snakket med socialrådgiveren om pengesagerne og får massage af fysioterapeuten, slapper de af.
Hvorfor det?
- Der er næsten altid angst i forbindelse med smerter, siger Niels Brunsgaard.
Og derfor lindrer det at samtale med en sygeplejerske, en læge, en psykolog, en præst eller en anden fra det tværfaglige team på hospice.
Angsten kommer ofte i forbindelse med ”overgangene”, siger Niels Brunsgaard:
- Overgangene er et svaghedspunkt. Patienterne vil næsten altid føle, at de bliver udskrevet fra sygehuset alt for tidligt. Når de så kommer hjem er de helt på egen hånd. De pårørende må ofte selv finde ud af at få fat i læge, bestille hjemmesygeplejerske osv. Trygheden forsvinder.
- Men når vi visiterer patienten og forklarer mulighederne for hjælp og lindring, forsvinder utrygheden.
Niels Brunsgaard konkluderer:
- Der skal ikke være et stort niveauspring, når en patient kommer hjem fra hospitalet. Vi skal behandle dem ordentligt.

Læs hele interviewet med overlæge Niels Brunsgaard og hospiceleder Anette Agerbæk her.


luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere