BLIV STØTTEMEDLEM
Støt os med dit medlemsskab og hjælp os med arbejdet for at alle med livstruende sygdomme får mulighed for at komme på hospice.

Overskrift:

En hjælpende hånd

03. januar 2008
Kort tekst - blokvisning (max 80 tegn):
100 personer til rådighed i aflastningstjenesten, deraf 38 frivillige på Hospice Sydvestjylland
YoutubeEmbed:
Brødtekst:

Af Evan Johansen

Året rundt er omkring 100 personer til rådighed i aflastningstjenesten, deraf er 38 frivillige parate til at give en hånd med på Hospice Sydvestjyllands i Esbjerg. Gruppen er organiseret i Aflastningstjenesten i Esbjerg-Varde, der blev oprettet i 1992. Aflastningstjenesten stiller sig til rådighed i hjem der passer alvorlig syge og døende. Som noget nyt vil de forsøge at være mere til rådighed på plejecentrene i Esbjerg. Tovholder er Lise Erbs, der sidste år gik på efterløn og nu helt helliger sig arbejdet som leder af Aflastningstjenestentjenesten.

Værtinde/vært står der på visitkortet hos de 38 voksne piger og 3 mænd, der året igennem jobber som frivillige på Sydvestjyllands Hospice.
- Vi løser en række små opgaver i dagens løb, som der måske ikke lige er tid til. Men vi laver aldrig de ansattes i arbejde. For os er det meget vigtigt at vise stor respekt for det arbejde, der udføres af det uddannede personale. De kan deres ting, og det skal vi ikke blande os i. Vi er der som en ekstra hånd, når der er brug for os, fortæller Lise Erbs, der har fast ”arbejdstid” på hospice mandag og torsdag, hvor hun koordinerer de frivilliges tider og står til rådighed for en samtale.
- Vi har valgt at kalde os værter/værtinder, fordi vi løser små praktiske opgaver på stedet, både for de ansatte men i ligeså høj grad for pårørende og ind i mellem for patienterne. (Vande blomster, fylde opvaskemaskinen, gøre små indkøb eller gå på biblioteket.)
- Eksempelvis også når der er fest på hospice eller en andre aktiviteter rækkes der en hjælpende hånd, som nu f.eks. i dag (den dag da vi fangede den travle pige. Red.) hvor en patient har fødselsdag. Så hjælper vi med borddækning og andre praktiske ting i i den forbindelse.

Mangeartede opgaver
Der er nok at tage fat på for de frivillige, der er tilknyttet hospice.
- Vi har nok af opgaver her i huset, men det er vigtigt at understrege, at vi aldrig løser ting, som er personalets ansvar. Vi er der, som dem de kan trække på, når der er brug for det. Det kan også være som vågekoner, hvor den frivillige kan afløse de pårørende, så de kan få en pause, eller få sovet. Men generelt set, så er vi på hospice daglig 4 x 3 timer, og personalet, de pårørende og patienterne kan bruge os, fastslår Lise Erbs.
- Vores frivillige er altid parate til at give en hånd, og det er rart, at vi er så mange.

Vi rekrutterer de frivillige ved mund til øre metoden, og det giver faktisk en del, men samtidig bruger vi andre midler. Blandt andet har vi små udsendelser i vores lokale tv, hvor vi dels søger frivillige, men hvor vi også gør opmærksom på muligheden for at bruge os. Det sidste handler selvfølgelig i større grad om den aflastningstjeneste vi udfører i hjemmene.

Samtaler
De frivillige kommer ud for mange oplevelser i ”jobbet”, og derfor er det også en vigtigt, at der er nogen der har omsorg for dem.
- Alle der melder sig til arbejdet i Aflastningstjenesten kommer til en personlig samtale. Det er vigtigt, at den frivillige ved hvad han/hun går ind til, og er klar til de opgaver der skal løses. Opgaverne bringer dem tæt på livets sidste faser, og derfor er det vigtigt, at vi kan mødes og bearbejde tingene sammen. Så vi bruger meget tid på samtale, men holder også kurser for vores frivillige, så de får alle de redskaber de har brug for i arbejdet, konstaterer Lise Erbs.
- Jeg prøver at komme omkring alle mine frivillige, men efterhånden er vi jo en stor flok, så det kan knibe, men jeg gør alt, hvad der står i min magt.

Nye tiltag
Hospicearbejdet fylder meget hos aflastningstjenesten, men også det arbejde, der var basis for oprettelsen af tjenesten med at sidde hos folk hjemme i deres bolig, kræver en solid indsats. Samtidig hjælper tjenesten også kirkerne med besøgstjeneste m.v.. Men alligevel bliver der tid til at tænke nyt i arbejdet.
- Indtil for nylig var jeg i job, men er nu gået på efterløn, og så skal jeg jo have tiden til at gå, så nu barsler vi med oprettelse af en form for værtindeservice ved plejecentrene i Esbjerg. Vi har set et stort behov, og har derfor valgt at gå ind her også. Tilbuddet er blevet vældig godt modtaget fra centrene, der er brug for vores tjeneste, idet der er mange der sidder ensomt, konstaterer Lise Erbs.
- Derfor har vi brug for flere frivillige, og heldigvis er der mange, der ser behovet og tilbyder os deres hjælp. Det er flest kvinder der melder sig, dog har vi nu 7 mænd, og det er glædeligt, for mændene er faktisk også rigtig gode til denne her form for arbejde, de ved det bare ikke altid, fastslår Lise Erbs. Aflastningstjenesten blev for nylig hædret af Jyske Vestkystens læsere for deres indsats. En hæder hun sammen med de frivillige glæder sig meget over.
- Det er dejligt at blive hædret, og de frivillige yder en meget stor indsats således at vort arbejde lykkes, derfor er det dem, der bærer succesen, slutter Lise Erbs.


Fakta.

Aflastningstjenesten for Esbjerg og Varde
Oprettet i 1992 af KFUM og KFUK i Esbjerg
Omkring100 frivillige knyttet til tjenesten.
Daglig leder: Lise Erbs, Sygeplejerske
Løser opgaver som:

  • Aflastning i hjemmene
  • Aflastning på plejehjem og sygehus
  • Besøgstjeneste i sognene
  • Værtinder (frivillig hjælp) på hospice
  • Værtinder (frivillig hjælp) ved plejecentre

 


luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere