BLIV STØTTEMEDLEM
Støt os med dit medlemsskab og hjælp os med arbejdet for at alle med livstruende sygdomme får mulighed for at komme på hospice.

Overskrift:

Frivillige skal lære at bruge deres menneskelighed

01. juni 2011
Kort tekst - blokvisning (max 80 tegn):
Uddannelse af frivillige er ikke nok, mener frivilligkoordinator Lotte Brøndum.
YoutubeEmbed:
Brødtekst:

Uddannelse af frivillige er ikke nok, mener frivilligkoordinator Lotte Brøndum.

lotte_broendum-web.jpg

En af de store udfordringer i arbejdet med frivillige på hospice er at ”klæde dem på” til opgaverne.
- Men uddannelse i traditionel forstand er ikke nødvendigvis løsningen, mener frivilligkoordinator Lotte Brøndum. Hun ser gerne, at begrebet dannelse får en mere central rolle i det fremtidige arbejde.
- Uddannelsesbegrebet er utrolig fasttømret både på arbejdspladserne og ikke mindst de steder, hvor vi som hospice typisk søger om penge til frivillighedsarbejdet. Men jeg tror, at det er den rigtige vej at gå, hvis vi også i fremtiden skal tiltrække og fastholde kvalificerede frivillige til opgaverne på hospice, siger Lotte Brøndum, sygeplejerske og frivilligkoordinator på HospiceLimfjord i Skive samt medlem af Frivillighedsudvalget i Hospice Forum Danmark.
I sit arbejde med de omkring 50 frivillige oplever Lotte Brøndum en tendens til, at uddannelse nødvendigvis ikke gør de frivillige mere sikre eller trygge i deres arbejde. Faktisk tværtimod.
- Kommunikationen med patienter og de pårørende har selvsagt stor fokus på et hospice, og i forlængelse heraf fristes mange af os til at sende de frivillige på kurser, hvor de lærer forskellige kommunikationsteorier. I princippet er det en oplagt og fornuftig beslutning, men jeg oplever faktisk, at det for nogle af de frivillige reelt resulterer i en bekymring for, om de nu siger det rigtige. På den rigtige måde.

Pas på tankapasser-filosofi
- Ved for megen fokusering på at ”fylde viden på de frivillige”, den såkaldte tankpasser-filosofi, risikerer vi, at den nye viden, de nye teorier, stiller sig i vejen for det autentiske og det medmenneskelige møde med de pårørende og patienterne. Og i min optik er det utrolig vigtigt, at vi på hospice fastholder denne ide med de frivilliges tilstedeværelse. De frivillige er og skal være frivillige, ikke ”små professionelle”, ikke ”halvprofessionelle”.
- Derfor skal vi satse mere på dannelse og på at ruste den enkelte frivillig til dette meget stærke møde med døende mennesker og deres pårørende. Den eksistentielle dimension og motivation som driver dem til at hjælpe, skal tematiseres og reflekteres.
Lotte Brøndum erkender, at der i frivillighedsarbejdet er meget forskellige tilgange og meninger om netop dette emne, men hun mener samtidig, at det er et tema, som Hospice Forum Danmark nødvendigvis må tage op til debat i nærmeste fremtid.
- De frivillige er en kæmpe ressource i vores arbejde, men vi skylder dem, os selv og politikerne at være klare i mælet om, hvordan de frivillige bruges bedst. Hvad vi forventer af dem. Hvad de kan forvente af os. Det er i princippet en opgave, vi altid har haft, men jeg er overbevist om, at vi fremover skal være meget mere tydelige omkring den.


luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere