BLIV STØTTEMEDLEM
Støt os med dit medlemsskab og hjælp os med arbejdet for at alle med livstruende sygdomme får mulighed for at komme på hospice.

Overskrift:

Man skal vokse af frivilligt arbejde

10. november 2011 Artikel
Kort tekst - blokvisning (max 80 tegn):
Hospice Forum Danmark samlede ca. 100 frivillige til seminar
YoutubeEmbed:
Brødtekst:

Hospice Forum Danmark samlede ca. 100 frivillige til seminar med bl.a. sociolog Rie Skårhøj. Hun mener, frivillige blomstrer, når ledere viser interesse, respekt og motivation.

Lørdag morgens tågede oktoberlys sniger sig dovent ind i den snart 100 år gamle forsamlingssal. Der er højt til loftet i det der engang var "Arbejdernes Forsamlingsbygning”, et synligt bevis på de faglige foreningers formåen i 1920’ernes Vejle. Stedet var de efterfølgende mere end 40 år hjemsted for talrige kongresser, storforsamlinger og ikke mindst politiske møder.
I dag har Hospice Forum Danmark indkaldt til seminar til inspiration for de mange frivillige, der går til hånde på hospicer og ved aflastningstjenester landet over.
Mens morgenkaffen indtages i Store Sal går snakken allerede livligt. Frivillige fra hele landet – og sågar gæster fra Norge – sidder klar til hvad der svarer til en effektiv arbejdsdag med foredrag og debat om holdninger og værdier i det frivillige arbejde.

Foreningsdanmark – plus og minus

rie_skaarhoej_a.jpg

Dagens foredragsholder, sociolog Rie Skårhøj giver med engagement og viden om det frivillige arbejde hurtigt tilhørerne en medrivende indføring i, hvilke udfordringer ledere af frivillige står overfor. Noget hun sammen med Dorte Kappelgaard i øvrigt netop har udgivet en bog om: Ledelse af frivillige – en håndbog.
Der findes mere end 100.000 frivillige foreninger i Danmark, oplyser Rie Skårhøj. I dag er udgangspunktet for de frivillige sjældent et livslangt engagement, snarere en win-win situation, hvor man yder sit bidrag, så længe man selv får noget ud af at være med.
- Det er især de unge, der har den korte tidshorisont. De færreste tror, at de er engageret mere end 4-5 år samme sted, og hvis de er, synes de selv at blive overrasket, fortæller Rie Skårhøj.
- Typisk engagerer de sig i en organisation, der har et vigtigt formål, de selv kan identificere sig med. Men de engagerer sig også med forventningen om at få noget igen: måske til deres CV eller for at blive set som den person, de er.

Frivillighedskultur skal opbygges
Generelt er der god stemning i det danske foreningsliv, men Rie Skårhøj pointerer, at det på ingen måde er noget, der kommer af sig selv.
- Det kræver gode forbilleder for de frivillige, hvis man som leder skal drive den gode stemning og atmosfære frem. Og i den sammenhæng er det ikke vigtigt, om lederen også selv er frivillig. Det kan sagtens være en ansat. Men det skal være en person, som både gider de frivillige og bevidst er leder og påtager sig denne rolle, forklarer hun.
Her er ros og opmærksomhed et afgørende parameter for, om de frivillige føler sig tilpas. Føler sig set. For frivilligt arbejde er i dag populært - ikke mindst frivilligt socialt arbejde - og man melder sig, fordi man gerne vil engageres. Og fordi frivilligheden er en del af den enkeltes selvfortælling.
- Som leder er det vigtigt at mærke sig, at frivillighed ikke er gratis arbejdskraft. Frivillighed kan og skal tilføre foreningen noget andet. Derfor er det også nødvendigt både at have styr på foreningens værdier og tale om dem.
- Men det er altafgørende, at der er sammenhæng mellem det organisationen og dens leder siger udadtil og den måde tingene foregår på. At troværdigheden er i orden.
- Til gengæld er det klart, at ”de gode værdier” kan fremme kontinuitet og fornyelse. Værdierne er med til at motivere, de kan gøre det lettere at træffe beslutninger – både for den enkelte frivillige og for lederen. Men det er vigtigt, at debattere: ”Hvorfor gør vi det, vi gør?”

Den nødvendige motivation og kommunikation
Netop fordi det frivillige arbejde er frivilligt, er motivation et afgørende parameter for det videre arbejde. Lederen af de frivillige har kun meget få eller reelt ingen sanktionsmuligheder og kan hverken trække medarbejderne i løn eller på anden bruge de redskaber, som ledere i erhvervslivet har.

- Dårlig kommunikation er afgjort en af de store syndere i den sammenhæng. Det kan være beslutninger, som lederen eller bestyrelsen tager hen over hovedet på de frivillige.

- Fortravlede ledere, der ikke lytter til frivillige eller konsekvent ikke svarer på mails og telefonbeskeder, er også med til at minimere de frivilliges motivation. Og det er i den forbindelse vigtigt at slå fast, at motivation ikke er manipulation.

- Lederens opgave er derfor blandt andet at rose og anerkende den enkelte. Ros er at sige noget positivt om en særlig adfærd eller opgave, mens anerkendelsen er at se og bekræfte den andens eksistens og tilstedeværelse.

Et menneske må opleve sig anerkendt for at udvikle sig positivt.

- Derfor er det også afgørende, at lederen sørger for, at der tid og mulighed for at tage en gensidig forventningsafstemning, der kommer omkring, hvilke forventninger den frivillige har til organisationen – og omvendt. Hvilke opgaver den frivillige kan og vil påtage sig, hvad der motiverer, og hvad den enkelte får ud af at være med i arbejdet.

- Når disse spørgsmål er på plads, er vejen forhåbentligt lagt til gensidigt, spændende arbejde.

 
Faktaboks
Vi lægger værdi i forskellige ting
Arbejdshesten: At yde en særlig præstation - at gøre noget, nå et ambitiøst mål.
Idealisten: kæmpe for en sag, ændre samfundet. At lave noget som giver mening i en større sammenhæng. Forhandleren: Noget for noget, CV, indflydelse.
Relationisten: Fællesskabet og den dynamik der opstår i fællesskabet.
Udviklingssøgeren: Udvikle mig personligt, udvikle eller bruge kompetencer og evner.

 
Kilde: Rie Skårhøj


luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere