Samtalerne mellem Oskar og Tante Rosa tager fat på nogle af de store spørgsmål om livet og døden – og ikke mindst om, hvor vigtigt det er at turde begive sig ud i sådanne samtaler også med alvorligt syge børn. Samtaler og situationer, som mange af de frivillige på forskellig vis kunne nikke genkendende til elementer af.

Som afslutning på forestillingen stillede Pia Rosenbaum op til en snak om, hvad stykket havde betydet for hende og kom i den forbindelse med stor ros og tak til de mange frivillige for deres engagerede indsats rundt om på landets hospicer, som hun kaldte for en gave til døende og deres pårørende.

Kreative workshops

til at give helt unikke oplevelser. Deltagerne kastede sig undervejs blandt andet ud i fælles gospelsang.

I en anden workshop blev deltagerne introduceret til forskellige yoga-øvelser, der kan være med til at skabe ro og kropsbevidsthed hos den enkelte. En bevidsthed, der kan være med til at styrke det bevidste nærvær, som kan være redskab til at flytte fokus fra tanke til krop og dermed gøre det nemmere at være fuldt tilstede, når man møder eller står i noget som er svært. En situation mange frivillige kender fra deres indsats på hospice.

Den sidste gruppe tog favntag med billedsproget, da de under kyndig ledelse af Marianne Harboe, der er kunstterapeut og tidligere seminarielektor i billedkunst, hver i sær malede deres livstræ. Der var en stemning af koncentreret iver i lokalet, da æskerne med oliefarver blev pakket ud og deltagerne forvandlede de blanke papirer til smukke malerier.

Tak for en god dag og på gensyn til næste år.

Frivillighedsudvalget