Hospice Forum Danmarks bogudgivelser
 

Hospice Forum Danmark har udgivet 2 bøger 

  • LIVET FØR DØDEN - 20 ÅR MED HOSPICE I DANMARK
    For 20 år siden blev Danmarks første hospice etableret. Det skete i en tid, hvor tanken om hospice blev mødt med skepsis og blev kaldt ”dødshospitaler”. Siden er hospice blevet et landsdækkende tilbud, og palliation – dvs. lindrende behandling – har fået sit eget afsnit i Finansloven. 20-års-jubilæet markeres med denne udgivelse. 
    Livet før døden er en antologi skrevet af mennesker med førstehåndskendskab til hospice-sagen, bl.a. politikere, pårørende, plejepersonale, frivillige og forskere. Fra hver deres position giver de indblik i det at være patient på hospice i livets sidste fase og kendskab til de mange overvejelser, som både sundhedspersonale og frivillige gør sig for at lindre, støtte og tilføre så meget livskvalitet som muligt til alvorligt syge mennesker.
    Livet før døden er redigeret af Svend Løbner, journalist, præst og leder af Kirkeligt Medieakademi. Bogen udgives i samarbejde med Hospice Forum Danmark.
    Bogen koster 100,- kr. + porto. Bestil bogen her.
  • FRIVILLIGE PÅ HOSPICE. ET NORDISK FRIVILLIGPROJEKT
    Frivillighåndbogen er et resultat af et projekt baseret på et nordisk samarbejde. Frivillighåndbogen er bygget op, så den kan anvendes som opslagsbog. Det kan dog anbefales, at læse hele bogen igennem, da bogens forskellige emner hænger sammen og udvikler ens syn på, hvad der er god praksis i frivilligarbejdet på hospicer, plejehjem o.l.
    Bogen koster kr. 100,- + porto.  Bestil bogen her.